Toldboden
Toldboden i Strandgade er Kertemindes udstillingshus. Museet viser her sine kulturhistoriske særudstillinger, afvekslende med skiftende udstillinger arrangeret af Kerteminde Kunstforening. Uanset årstiden vil du finde spændende udstillinger i Toldboden.En spændende bygning
Toldboden er en af Kertemindes ældste bygninger og fortæller i sig selv et væsentligt stykke af byens historie. Den er opført omkring 1590 af en af de mange odenseanske købmænd, der brugte Kerteminde som havneby. Under svenskekrigen blev bygningen skudt i grus og henlå som ruin fra 1659 til 1735 (årstalle på facaden), da den blev genopbygget i sin nuværende skikkelse. Fra 1848 til 1970 rummede bygningen Kerteminde Toldkammer.
Kerteminde Kunstforening
Links
Hent filer
Generel Information
Toldboden
Kerteminde Kunstforening
Strandgade 2
5300 Kerteminde
Tlf. +45 6532 4638
Museumskontor
Tlf. +45 6532 3727
Åbningstid:
Tirsdag-søndag 12-16
Fri Entré
Kerteminde Kunstforening
Strandgade 2
5300 Kerteminde
Tlf. +45 6532 4638
Museumskontor
Tlf. +45 6532 3727
Åbningstid:
Tirsdag-søndag 12-16
Fri Entré
Om bestyrelsesforhold se dette afsnit.
Kunstforeningen har ansat en daglig ansvarlig, som på hverdage passer udstillingerne og desuden er kunstnere og gæster behjælpelig.
Bestyrelsen og den daglige ansvarlige arrangerer normalt 8 kunstudstillinger årligt i månederne september og november samt januar-juni. I årets øvrige måneder benytter Kertemindeegnens Museer, som Kunstforeningen deler Toldboden med, bygningen.
Kunstforeningen har lejlighedsvis samarbejde med andre museer og foreninger om udstillinger og andet.
Kunstforeningens løbende udgifter finansieres af medlemskontingenterne samt af den indkomne provision i forbindelse med salg af udstillede værker. Årsregnskabet revideres og forelægges medlemmerne ved generalforsamlingen.
For yderligere information omkring Kerteminde Kunstforening besøg foreningens hjemmeside.



