JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic

Cykel - viby mølle Se flere billeder

Cykelture i Kerteminde

Links
Kerteminde Turistbureau
Hans Schacksvej 5
5300 Kerteminde

Tlf. +45 6532 1121
Fax +45 6532 1817
E-mail: turist@kerteminde.dk
Der er rig mulighed for rigtig mange gode oplevelser på din cykel i Kerteminde Kommune. Turene står i kø for at give dig dejlige oplevelser i rolige omgivelser med langt mellem bilerne og en unik natur, der i de skiftende årstider viser Nordøstfyn på smukkeste vis.

Har der ikke været plads til cykelen i ferieoppakningen, er der naturligvis også mulighed for at leje cykler på Kerteminde Turistbureau, ligesom reservation af disse også kan lade sig gøre.

Benyt dig af linket til højre og se cykelruterne i Kerteminde Kommune. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte eller besøge Kerteminde Turistbureau for yderligere inspiration og foldere.


Tips og ideer

1. Prøv at planlægge de daglige destinationer, så en stor del af turen følger cykelruterne. Derved er du garanteret en trafiksikker og oplevelsesrig ferie. Læg ruten efter den svageste i gruppen. En passende dagsetape vil for de fleste voksne og teenagere være 30 - 40 km pr. dag. Derved bliver der også tid til småpauser og en uforudset lapning.

2. Overnatning bør reserveres i forvejen. Vandrerhjem, campingpladser, kroer og hoteller kan have udsolgt i højsæsonen.

3. Hvis du skal anvende din egen cykel på ferieturen, er det en god idé at få cyklen grundigt efterset før start. Opstramning af eger, to nye slanger og punkterfrie dæk kan spare dig for mange ærgrelser. Bremserne skal være i topform for at klare den ekstra belastning fra bagagen. Du kan imidlertid også vælge at leje en cykel til ferien. Bestil i forvejen og gør opmærksom på, hvad cyklen skal bruges til. Kerteminde og Nyborg Turistbureau udlejer cykler.

4. Hårdt pumpede dæk punkterer sjældnere og ruller lettere.



5. Brug flere tynde trøjer i stedet for en tyk. Tag en trøje af før du bliver varm, og tag en på før du bliver kold.

6. Lyt til vejrudsigten om morgenen før start. Danmarks Radio P3 finder du på FM 92,6 MHz. Eller forhør dig på turistbureauet.

7. Spis let og ofte. Drik tit og rigeligt med vand.

8. Lad den svageste bestemme hastigheden. Hold gerne mange, men korte pauser. Kør bevidst langsomt den første time.



9. Lav ikke for stram en tidsplan, gør noget aktivt for at holde humøret højt og husk at nyde det!

10. De fleste kirker kan tilbyde toiletfaciliteter. De er også gode orienteringspunkter.

11. Vær realistisk og vælg derfor turlængde og områder efter interesser og hvad konditionen kan klare.

12. Glem ikke ferien! Så planlæg en eller flere hviledage i løbet af ferien. Det giver mulighed for afslapning på strand eller i byen og muligheden for besøg på diverse attraktioner.[/size]



13. En cykelcomputer giver dig muligheden for at holde styr på distance og hastighed. Så kan I se hvor langt I har kørt på de enkelte dage og sammenlagt.

14. Det er på Skov- og Naturstyrelsens arealer tilladt at cykle på veje og stier hele døgnet, og man må færdes til fods overalt. Mellem kl. 6 og solnedgang er det tilladt at gå og cykle på veje og stier i private skove samt at færdes til fods og opholde sig på udyrkede private arealer, medmindre der er opstillet et skilt med "adgang forbudt".

15. Med ejerens tilladelse må du slå telt op på campingpladser, lejrpladser og i naturen. I 40 udvalgte danske skove kan du, som noget nyt, frit slå dit telt op. Herudover findes der mere end 180 primitive overnatningssteder i statsskovene. Læs mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

16. Tænd kun bål på særskilte bålpladser. Bemærk, at det ikke er tilladt at opholde sig nærmere end 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger i privat skov og på udyrkede arealer.