Lundsgaard
Lundsgaard blev i 1768 efter kongelig bevilling gjort til stamhus, hvilket betød, at godset skulle gå udelt i arv, og besidderen havde derfor ikke ret til salg eller pantsætning. Ved stamhusets oprettelse var Lundsgaard i slægten Ahlefeldt Laurvigs besiddelse, og i 1832 fik den også grevskabet Langeland.
Hovedbygningen er opført i 1765. Ejerne boede for det meste på Langeland, hvorfor en forpagter stod for driften af Lundsgaard.
Stamhuset blev ophævet i 1927, og i 1939 blev Lundsgaard solgt til hofjægermester Hans Iuel, af hvis slægt herregården stadig ejes. Til Lundsgaard hører de omliggende skove og klinten ved Storebælt.
Se også folderen over Lundsgårdskovene her
Hovedbygningen er opført i 1765. Ejerne boede for det meste på Langeland, hvorfor en forpagter stod for driften af Lundsgaard.
Stamhuset blev ophævet i 1927, og i 1939 blev Lundsgaard solgt til hofjægermester Hans Iuel, af hvis slægt herregården stadig ejes. Til Lundsgaard hører de omliggende skove og klinten ved Storebælt.
Se også folderen over Lundsgårdskovene her
