Kirker

Betlehemskirken Dalby

Valgmenighedskirken, Bethlehemskirken, i Dalby er filialkirke til valgmenighedskirken i Kerteminde. Den er opført 1898.

Den er opført af bygmester A. Bentsen, Vallekilde, af røde mursten og består af kor, skib og tvillingetårne, der afsluttes med firkantede spidser.

Kirken er indvendig dekoreret af N.J. Termansen. Granitdøbefronten hidrører fra Dalby sognekirke, men fandtes i en have i Birkebjerg.

Tegningen af kirken er udført af Larsen Birkebjerg.

Birkende Kirke

Engang I 1300-tallet blev Birkende Kirke bygget. Det nøjagtige årstal kendes ikke, men byggestilen og materialerne giver en god hjælp til dateringsarbejdet.

Ændringer af bygningen er sket ad flere gange. Ældst er nok tårndelen, der dog har været betydeligt lavere og deen sidste tilbygning, sideskibet, der kom til i 1847, er det eneste, der ikke er opført i munkesten.

Inventaret i kirken er af meget forskellig alder. Selve alterbordet er opmuret i munkesten. Altertavlen er af Nationalmuseet dateret til o. 1450, det gælder dog kun de fint udskårne egetræsfigurer. Midterpartiet viser korsfæstelsen, hvor figurerne er opstillet som et helt sceneri. Sidefløjene er lidt specielle med 2 motiver i hver side. På bordet står to gamle lysestager og en nyere syvarmet. Døbefonten er sikkert også den oprindelig - dog er foden ny. Over fonten står en syvarmet stage, der bliver tændt ved barnedåb. Prædikestolen er fra 1571, den har de 4 evangelister placeret i hver sit felt. Et andet nødvendigt inventar er kirkeklokken.

Dalby Kirke

Dalby kirke kaldes "Sct. Peders Kirke". Den ældste del stammer fra romansk tid af utilhugget kamp med kvadersokkel. Senere (15-1600) forlænget mod vest, tårn og våbenhus tilbygget. Kendt for sit smukke interiør og inventar fra ca. 1580-1630. Foran tårnrummet (tidligere Brockdorff'ernes familiebegravelse) en pragtfuld rokokodekoration.

Altertavlen fra 1633 har billeder i alle felter, fra højrenæssancen altid malerier, som senere også er udskårne relieffer, som det bl.a. ses her i Dalby.

Tårnet er bygget til i begyndelsen af 1500-årene, og har for nordfynske kirker særlige kendetegn cirkelblændinger. Tårnet blev sidst i 1700-årene gravkapel med pompøs udsmykket indgangsportal fra kirkens skib, øverst med en stor heraldisk dekoration. Her har stået 19 kister bl.a. med personer fra Brockdorff-slægten. Kirken har smukt træskærerarbejde i renæssancealtertavlen fra 1633, den lidt ældre prædikestol og præste- og degnstol er fra 1588.

Også kirkens indgangsdør fra våbenhuset er rig på gammelt træskærerarbejde.

Drigstrup Kirke

Drigstrup kirke er indviet til Sct. Nicolaus. Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn og våbenhus. Den romanskebygning - kor og skib - er af kamp på skråkantsokkel og har hjørner af hugne granitkvadre.

Af de oprindelige muråbninger er kun syddøren bevaret. I sengotisk tid er der kor og skib indbygget otteribbede krydshvælv, og korets mure er ved denne lejlighed forhøjet, således at dets tagryg går i ét med skibets.

Noget senere, omkring reformationstiden, er det lave tårn tilføjet i vest med trappegavle.

Den nuværende altertavle, en kopiefter Murillos Madonna i barokiseret indfatning, er opsat 1924. Et tidligere altermaleri fra midten af 1800-tallet, "Bebudelsen", er opstillet ved døren, og et endnu tidligere nadvermaleri hænger i skibet. Prædikestolen er snedkerarbejde i barok med snoede hjørnesøjler og samtidig himmel, vist fra 1703.

Klokken er fra 1722 af Fr. Holtzmann, skænket af Anna Podebusk, Lundsgaard.

På kirkegården findes mindestene over maleren Fritz Syberg og den fynske vækkelses pioner, Christen Madsen.

Emauskirken

Emauskirken er valgmenighedskirke i Kerteminde med filial i Dalby. Den er opført i 1868 og indviet 24. januar 1869. Den er bygget efter tegning af bygmester Hansen, Svendborg.

Kirken er opført i gule mursten i korsform med takkede gavle og tårn.

Altertavlen er af J.P. Bless fra 1869 og forestiller diciplene i Emaus efter Marstrands maleri fra Fåborg kirke. Fin granitdøbefront.

Omkring kirken er et haveanlæg, hvori også præsteboligen er opført.

En mindeplade er opsat i Kirkemuren ud til gaden. Den er til minde om Ole Henrik Svane fra 1814-1825. Han var en central person i den gudelige vækkelse på Kertemindeegnen, en nær ven af Christian Madsen, Bregnør. (Mindesten ved Drigstrup kirke)

Kerteminde Kirke - Sankt Laurenti Kirke

Sct. Laurentius Kirke finder du midt på torvet i Kerteminde. Kirken er et tre-skibet langhus samlet under ét vældigt tag. Angives traditionelt at være opført i 1476.

Kirken blev ændret voldsomt i 1600-tallet, hvor der tilføjedes hvælv, mens inventaret blev fornyet. I korets sydside findes et begravelseskapel for Slægten Iuel, på væggen derover en mindetavle over to af kirkens præster. Fra svenskekrigens tid finder du et par rytterstøvler og en kårde.

Åbningstider:
Tirsdag-Lørdag: 08:00-17:00
Søndag: Åben under gudstjeneste
Søndag (juni-august): 08:00-17:00

Kølstrup Kirke

Kølstrup kirke er smukt beliggende overfor Ulriksholm Slot ved Kertinge Nor. Bygget i romansk stil omkring år 1100. Består af kor og skib, sengotisk tårn og gravkapel mod nord fra 1713. I sengotisk tid fik kirken hvælv. Tårnrummet, der en tid var gravkapel for familien Brüggemand, er nu våbenhus. Rig barok altertavle skåret i 1713 og med våben for Godske Hans von Brüggemand. Renæssance alterstager. Et elfenbenskrucifiks fra det 14. århundrede i korbuen. Prædikestolen er fra 1610 med søjler og relieffer. Døbefonten er fra det 12. århundrede, ligesom det tidlig gotiske krucifiks. Stoleværket er rigt udskåret i barok fra midten af det 18. århundrede.

På skibets nordvæg og i vestenden findes pulpiturer fra henholdsvis 1737 og 1717. I tårnrummet hænger to epitafier fra 18. århundrede over Brüggemanns to hustruer, desuden to romanske gravsten.

Vibeke Kruse, Chr. d. IV's elskerinde og mor til Ulrik Christian Gyldenløve, Ulriksholm er bisat i Kølstrup kirke.

Til kirken hører en meget smuk gammel præstegård, der er fredet.

Marslev Kirke

Den nuværende sengotiske munkestensbygning er fra begyndelsen af 1500-tallet, men en del romanske sokkelkvadre røber, at der efter al sandsynlighed har stået en ældre kirke samme sted, og det vil være nærliggende at gætte på, at den er bygget i den store kirkebygningstid i Danmark, det 12. århundrede.

Bevæger man sig op mod kirken, nærmer man sig våbenhuset, kirkens indgang i syd, hvis gavl er forsynet med nordfynske blændinger, kvadrater og trapperuder.

Over sandstensfonten hænger kirkeskibet “Anna”, en 3-mastet fuldrigger fra omkring 1930, bygget af “Illemoseskrædderen” Anders Madsen fra Rynkeby, hvis skibe er kendt for sin højst naivistiske stil. Skibet var ophængt i kirkens tårnrum i 1930’erne, lå så længe på kirkens loft, hvorfra det blev hentet frem igen og ophængt på dets nuværende plads i våbenhuset.

Koret er et såkaldt langhuskor med et grovere hvælv, som omkring 1590 var højere end skibet, men som på denne tid fik samme højde.

Den smukke alterertavle fra 1592 er et anseligt arbejde i højrenæssance, som blev restaureret i 1912. Det er en såkaldt skriftaltertavle med citater fra Bibelen i felterne.

I korets østre væg er på hver sin side af altret indsat to pendant-gravsten over Hans Stigsen (Ulfeldt) og hans hustru Anne Friis fra Vejrupgaard. De døde henholdsvis i 1546 og 1536. Yderligere fire, stærkt slidte gravsten - blandt andet over to af kirkens præster fra 1600-tallet, er indsat i korvæggene.

Overfor præstegården, på den anden side af vejen, ligger den tidligere forpagtergård, som drev kirkens jordtilliggender, og på samme side af vejen, vest for kirken, ligger “Den gamle Skole”, et stråtækt bindingsværkshus, som i dag fungerer som sognehus med graverkontor og konfirmandstue.

Mesinge Kirke

Ved Mesinge kirke er bevaret en af de gamle kirkelader, hvori man opbevarede det tiendekorn, som bønderne betalte i kirkeskat. Senere har den tjent som "hospital". Det er en smuk, hvidkalket bygning med stråtag. Den har i sengotisk stil blændingsgavl mod vest, mod indgangsportalen til kirkegården.

Kirken har et messespir, hvori den klokke hang, der ringedes med ved altergang. det er et slankt ottekantet spir over korgavlen.

Den smukke bygning var i middelalderen viet til Sct. Catharina og den er ifølge Pontoppidans atlas blevet kaldt "Sct. Karens med den blå kåbe". Det kan have været på frund af et blåligt bytag.

Fløjaltertavlen ra 1591 har malerier fra 1635 og et midterfelt fra 1938 af Anne E. Munck forestillende bespisningen i ørkenen.

Prædikestolen fra 1586 har fint træskærerarbejdei egetræ, befriet for maling.

Munkebo Kirke

Munkebo Kirke er ikke bygget let synligt for fremmede, og det kan nok undre i det bakkede Munkebo sogn. Det skulle have været let at finde et højereliggende sted, tænker man. Vanskeligheden har imidlertid været, at kirken nødvendigvis måtte være kystvendt, for det var Munkebo selv.

Beliggenheden er i sidste ende bestemt af forbindelsen til Kertinge Nor, hvor Odenses munke drev deres fiskeri, og hvorfra der var søfart, inden Kerteminde opstod. Munkebo er det tidligere Kerteminde.

I dag består kirken af tårn med våbenhus, skib og kor – de to sidste ud i ét. Men fra begyndelsen har hverken tårn eller våbenhus eksisteret, og skibet afsluttedes, hvor nordsiden tydeligt viser det: ved overgangen mellem ren kvaderstensmur og blandingsmur. Det gamle romerske kirkeskib med kor har taget sig smukt ud, som det spejlede solen i de mangefarvede natursten, omhyggeligt afstemt efter hverandre af bygmesteren, da kirken ved år 1100 blev opført.

Sydsiden står i dag helt kalket, men nyd den arkitektoniske stenkunst fra nordsiden, og bemærk de mange historiske detaljer. Da koret i 1400-årene blev nedrevet og skibet forlænget, slog kvadrene fra korbygningen ikke til – derfor suppleringen med munkesten. Det oprindelige skib har haft små rundbuede vinduer som det afblændede i nordvæggen. Antagelig var der engang 3 sådanne vinduer i hver side af kirken. Kvindernes tilmurede indgang ses også, og tilsvarende spores mændenes i sydsiden. Den blev lukket, da tårn og våbenhus kom til, senest omkring år 1500.

www.koelstrup-munkebopastorat.dk

Sognepræst Eva Fischer Boel ( efb@km.dk )
Sognepræst Knud Erik Kristensen ( kekr@km.dk )

Munkebo Kirke
Fjordvej 66
5330 Munkebo

Revninge Kirke

Kirken består af kor og skib oprindelig fra romansk tid, men er stærkt ombygget i sengotisk tid, hvor der også er tilføjet vesttårn og våbenhus i syd. Af den romanske bygning står kun skibets sydmur af kamp på skråkantsokkel af kvadre.

Ved den gennemgribende sengotiske ombygning med tegl udvidedes koret, skibet fik en forlængelse mod vest, hvis enkle blændingsgavl ses bag tårnet, og der indsattes krydshvælv.

Noget senere opførtes vesttårnet, der har blændingsgavle i nord og syd, og endnu senere, vistnok efter reformationen, tilføjedes våbenhuset ved skibets sydside. I midten af 1800-tallet er korets øvre dele og dets to krydshvælv fornyet med små sten, formodentlig ved samme lejlighed, hvor også tårnet gennemgik en hovedreparation. På tårnets vestside jerninitialerne C.G.N.A. (Ahlefeldt) 1845.

Alteranordningen er fra 1951 og udført af Gunnar Hansen med farvede relieffer i fransk kalksten, Kristus som verdensdommer og Kristi fødsel.

Sengotiske stager på høje fødder. Alterkalken er fra 1703.

Rynkeby Kirke

Kapellet mod nord er opført i 1560 som gravplads for slægten Hardenberg til Skovsbo, der dog aldrig kom til at hvile her, hvilket 16 tomme skjolde til anevåben vidner om.

Kirken er især interessant på grund af kalkmalerier, en enestående renæssanceudsmykning i kapellet. Kor og skib er senromanske, af oprindelig træk er et tilmuret vindue i skibets sydmur.

Fra sengotisk tid er tårn, kapel og våbenhus alle med blændingsgavle, og kor og skib fik hvælvinger.

Den tronende Kristus-skikkelse, der er malet i østkappen er omgivet af de salige foroven og de opstandne døde forneden. På hver side ses seks apostle. Jesus løfter hænderne i velsignelse, og billedet (de tre andre kapper) er omgivet af et komplet orkester på i alt 32 engle, alt fremdraget i 1964. Englene spiller på hver sit instrument - en enestående fremstilling af stor musikhistorisk interesse. Altertavlen fra 1936 indrammer et ældre maleri: Lader de små børn komme til mig. Romansk granitfront. Egetræskrucifiks fra 1938 i gotisk stil.

Rønninge Kirke

Kirken var i middelalderen viet til Sankt Søren. Skibets sidemur og vestgavl stammer fra en senromansk teglstenskirke. Den rundbuede syddør er bevaret med sortglaserede søjlestave i falsen og over kapitælbåndet en vulst af skiftevis glaserede og uglaserede teglsten.

Over syddøren ses rester af et romansk vindue. Norddøren kan skimtes i murværket. Skibets gamle vestgavl med korsblændinger kan ses fra tårnets mellemstokværk.

I gotisk tid blev det romanske kor ombygget med et rundt vindue i østgavlen. I forbindelse med indbygningen af hvælv i skibet er murene blevet forhøjet og smykket med en trappefrise. Tårnet er ligeledes opført i gotisk tid og er blevet forhøjet i sengotisk tid. Våbenhuset er opført i sengotisk tid. Den nordre korsarm er blevet opført i 1846. I våbenhuset ses en runesten.

Stubberup Kirke

Stubberup kirke ligger med sine hvide mure og røde tag højt og dominerende i landskabet og landsbyen. Som sømærke har kirken "Den hvide Jomfru", navnlig haft betydning, da vandet før de store inddæmninger gik indtil det nuværende Scheelenborg.

Kirkens skib er bygget af teglsten i senromansk tid med rundbuefrise og pilastre på sydmuren. Tårnet og våbenhuset er fra renæssancetiden. Koret er i gotisk tid udvidet.

I 15-1600 årene blev kirken udvidet mod øst og vest. Tårnet fuldendt i 1600. Rigt udskåret prædikestol fra ca. 1580 og altertavle fra 1632.

Biskoppen omtaler fra et senere besøg en liden messingetavle, som formodes at bære Marsk Stigs navn med den tilføjelse, at han skal være begravet i kirken.

I Danmarks krønike fra omkring 1600 fortæller Arild Huitfeldt følgende om marskens begravelse: "Hans lig blev hemmeligt ført fra Hjelm og om nattetide begravet ud i Hintzholm kirke af nogle af hans svende, thi de ville ikke, at nogen skulle vide hans lejrsted, og at der i fremtiden ikke skulle ske hans legeme noget."

(Initialerne EHB - FAR = Erik Hardenberg, Fru Anne Rønnow)

Viby Kirke

I Viby er der flere grunde til at stoppe op ved kirken. Den er ret usædvanlig. Det er en tidlig gotisk kirkebygning, der i 1718 over sakristiet fik et tårn i bindingsværk - som en lille selvstændig bygningsdel med valmtag og lille spåntækket spir. Det ser overordentlig pynteligt ud.

Dertil kom midt i 1800-årene en tilbygning syd for tårnet, kun tilgængeligt udefra. Den skiller sig ud for selve kirkebygningen ved sit svungne kuppeltag med mørk kobberbelægning. Det er et gravkapel for familien Juel, Hverringe, fra 1800-tallet.

En lukket gravkælder har kirken også, den ligger under østpartiet. Kisteplader derfra hænger i våbenhuset.

Helstøbt er tillige det af arkitekt Viggo Dahl i 1895 fornyede inventar i kirken. Den præges stærkt af den nationalromanske retning i dansk arkitektur i århundredets sidste årtier.

Langhusbygningen er af munkesten. Alterbillede: Korsnedtagelsen. På alteret to smukke lysestager fra 1736 og en stor sølvlysestage. Romansk granitfont med dåbsfad fra o. 1575.

De Danske Kirker