Kirsebærfestival

Hvert år afholder Kerteminde sin Kirsebærfestival den tredje weekend i juli, hvor alle er velkomne til at deltage. Under mottoet: "Se, lyt og smag" bydes du på både kunst, musik, kulinariske smagsoplevelser og anden underholdning. Rammen om denne begivenhed dannes selvfølgelig af Kertemindes smukke og stemningsfulde by. 

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til dette års Kirsebærfestival, hvor der atter vil være oplevelser for alle dine sanser. Tag familien og vennerne med til en særlig og spændende festival.

Se

Gennem tiden har den smukke egn omkring Kerteminde tiltrukket mange kunstnere, og en del af dem har også slået sig ned på egnen. Under Kirsebærfestivalen er der mulighed for at se en række spændende udstillinger - også omhandlende andet end kunst. Mød os Kertemindes berømte bysbarn, maleren Johannes Larsen, som under festivalen vil være optaget af endnu en gang at male i byens gader.

Lyt

Hør masser af god musik på Kirsebærfestivalen! Såvel lokale bands som internationale solister vil være at møde på Kirsebærfestivalen, hvor der vil være masser musik for enhver smag!

Smag

Der bliver appelleret til din smags- og lugtesans på Kirsebærfestivalen! Ikke kun af de saftige velsmagende kirsebær, der er hele weekendens tema, men sandelig også af de mange kvalitetsprodukter som er at finde på Delikatessemarkedet, Kertemindekøkkenet, marmeladekøkkenet og mange andre steder.

Del denne side