Kerteminde Cityforening

Velkommen til Kerteminde by hvor ønsker opfyldeles

Kerteminde Haven ved Havet® som ligger kun 20 min. fra Odense og Nyborg, og 1½ time fra København og Aarhus.

I Kerteminde finder man mange specialforretninger og enkelte kædeforretninger. Der er højt til loftet og det er altid muligt at gøre en god handel.

Byen rummer både gode shopping muligheder men også et mangfoldigt udbud af spisesteder herunder cafeer.

Byens handel er centreret fra Renæssancehavnen ved Fiskerihavnen og Langebro til Langegade nord mod Johannes Larsen Museet.

I Andresens købmandsgård finder man også dejlige steder, med handelshus, musiksted, pengeinstitut, vinhandel, sko og overnatning.

Kerteminde by er ikke kun en sommer by, men en by med gang i, hvor der er åbent hele året. 

I bymidten arrangeres der både børneaktiviteter, loppemarked, festivaler, øldage, vikingemarked, musik og andre spændende aktiviteter.

Følg med på foreningens Facebookside https://www.facebook.com/cityforening?ref=bookmarks eller find aktiviteterne på Kerteminde Haven ved Havets aktivitetskalender http://www.visitkerteminde.dk/search/whatson

Kerteminde by og Amanda

Kerteminde by kendetegnes særligt af dels det historiske købsstadsmiljø, dels af de forskelligartede havnemiljøer. Byen ligger placeret på overgangen mellem hav og fjord, hvor Storebælt og Kerteminde Fjord løber sammen. Historisk set er byen vokset op omkring havnen og fiskeriet, og Kerteminde havn har i dag status som både Fyns største fiskeri- og lystbådehavn.

Havnen består i dag af seks forskellige havne, hvilket tilfører byen et mangfoldigt og unikt havneliv der er helt særligt for Kerteminde.

Byens status som købsstad har præget Kertemindes fysiske udvikling, og der findes mange velbevarede historiske bygninger og charmerende gader. Bindingsværk, brosten og stokroser karakteriserer bykernen, der tilsammen tegner et kulturhistorisk bymiljø af høj kvalitet. Mottoet ”Byen med de røde tage” siger noget om byens arkitektoniske særkende med de røde teglbelægninger, som står i flot kontrast til det omkringliggende blå og grønne – vandet og landskabet.

Del denne side