Købmandsgaardens B&B

Købmandsgårdens Bed and breakfast i Kerteminde

Vores hyggelige bed and breakfast ligger i den gamle Andresens Købmandsgård i centrum af Kerteminde.. Her bor man lige ved hovedgaden, et stenkast fra kirken og med lillestranden som nabo.

Andresens Købmandsgård er en fredet ejendom og stammer fra slutningen af 1500 tallet. Købmandsgården består af flere spændende bygninger der danner rammen om gården der er belagt med toppede brosten. Vores bed and breakfast ligger i Mellemmargasinet , hvor der i 2001 blev indrettet samlingsstue og værelsesudlejning. Alt er holdt i gammel stil med fritstående bjælker og med hensyntagen til at man opholder sig i en fredet bygning.

Om sommeren er Kerteminde fyldt med turister, der er gågade arrangementer, sportsbegivenheder, havnefest og store sejlstævner. Endvidere findes her nogle af Fyens bedste badestrande. Nordstranden er i godt vejr tæt pakket med masser af glade sommergæster. Her boltrer ungdommen sig ved de opstillede volleynet ved den børnevenlige strand. Livredderne er på plads i tårnet i højsæssonen. Hvis man ønsker lidt mere ro kan man gå til Sydstranden. Sydstranden ligger blot 500 meter fra Andresens gård og Nordstranden 800 meter derfra.

Kerteminde er også kendt for sine gode specialforretninger og spisesteder. Hvis vejret ikke indbyder til strandvejr kan man f.eks. besøge Johannes Larsen musset, Fjord – og bæltcentret eller Ladbyskibet. I Kerteminde bor man lige midt i Danmark, blot 12 minutters kørsel fra Motervejen, 20 km fra Odense og 150 km fra København.

Om vores Bed and Breakfast

På 1. sal i Mellemmargasinet i den gamle Andresens Købmandsgård finder du 4 store dobbeltværelser og en stor fælles opholdsstue smuk indrettet med synlige bjælker og massivt plankegulv.

I det fælles opholdsrum er indrettet et køkken med tilhørende service. Her er der er mulighed for at lave en kande kaffe eller et mindre måltid..

Til de 4 værelser hører to fælles toiletter med bruser, og 2 separate toiletter.

På alle værelser er der dobbeltseng, skab, spejl, stole og bord. Der er mulighed for ekstra opredning.

Værelserne er til rådighed fra kl. 14 og skal forlades igen seneste kl. 10.

Morgenmad: serveres som oftest i Samlingsstuen som ligger i stueetagen. I sommermånederne er denne indrettet som hyggelig morgenmadscafe.

Buffeten består af blødkogt æg, pålæg, forskellige oste, boller, rugbrød, marmelade, müesli, havregryn, yoghurt, juice, kaffe og the.

Det meste er økologisk og hjemmelavet.

Til Bed and breakfast hører 2 p-pladser nr. 8 og 9. Øvrige p-pladser er forbeholdt beboere, hvorfor al øvrig parkering henvises til offentlig parkering på torvet eller på havnen.

Familietræf i hjertet af Kerteminde:

BnB-Kerteminde er ideel til familietræf og en weekend i venners lag for op til 10 personer, der gerne vil samles til en familieweekend, eller tilbringe et par dage sammen med gode venner i smukke, velfungerende omgivelser midt i byen og dog få skridt fra vand og skov.

I får hele 1 sal i Andresens Købmandsgård 4 med de fire store dobbeltværelser, det store køkken/alrum, badeværelse og to toiletter i alt 140m2.

Hvis I er flere end 10 personer har vi en ferielejlighed til 5 personer 150 m derfra. Se mere på: www.kerteminde-ferielejlighed.dk

I Præstegade har vi også en lille hyggelig B&B afdeling med tre dobbeltværelser og et opholdsrum/stue.

 

Særtilbud for grupper

Lige nu har vi et særligt attraktive tilbud for grupper på op til 10 personer:

Ophold med to overnatninger ialt kun:.................... 4700 kr.
(Pris pr. person = kun 235kr. pr. overnatning ved 10 personer.)

Priserne inkluderer: Sengetøj og håndklæder.
I råder selv over hele Bed & Breakfast-afdelingen

Kontakt os venligst og få et godt tilbud på gruppeophold af længere varighed.

www.visitkerteminde.dk kan du finde alt om, hvad Kerteminde og omegn kan byde på.

Priser fra

enkeltværelse med morgenmad: 525 kr.

dobbeltværelse med morgenmad: 700 kr.

3 personer med morgenmad: 925 kr. 

Ved leje af alle værelser ring og få et tilbud.
Rabat ved leje i mere end to overnatninger.

Alle priser er inkl. Linnedpakke og slutrengøringAlle priser er inkl. moms

Gratis internet alle steder

Book din ferie i dag

Du kan forvente svar i løbet af
højest 24 timer.

Online booking

Bed and breakfast Kerteminde © | Telefon: +45 26284651 / +45 65324651 | E-mail: peternissen@stofanet.dk 

Opdateret af:

VisitKerteminde js@visitkerteminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Andresens købmandsgård 4
5300 Kerteminde

Telefon

+45 26284651

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.657254999
    Latitude : 55.448816

Del denne side