Holmen Hustlers

Det nyeste skud på stammen når det handler om hip hop/dancehall-genren er fynske Holmen Hustlers. De har i øjeblikket tre singler ude på de digitale platforme og udgiver deres første album d. 1. december, som selvfølgelig krydres med en musikvideo til singlen 'Cykelstiens Helte' samme dag.

 

De fire drenge; Anton W. Hemmingsen, Sebastian Binzer, Magnus Sørensen og Rasmus H. Sørensen har fart på for tiden. De brager afsted med en masse koncerter og mange nye numre, der konstant vælter op af den fynske muld. Navnet Holmen Hustlers har de fordi de er fra det nordøstfynske område Hindsholm, som i daglig tale kaldes for Holmen af de lokale.

De er inspireret af tidens tone, men i ligeså høj grad også af lyden af gedigen rap og hip hop som vi kender den fra genrens urtid. På højeste niveau forener de, de to stilarter og agerer smeltedigel mellem lækker dance hall og energifyldt old school hip hop. Tekstuniverset drejer sig primært om at være udkantsmand fra det glemte Danmark. Men disse drenge formår at beskrive temaet med ironi og underfundig humor når de rapper om, hvor mange bajere de mistænkes for at drikke og hvor meget de spilder deres liv.

Holmen Hustlers har lavet musik sammen et par år, men kun spillet koncerter det seneste års tid. Til gengæld er det også blevet til over 50 af slagsen. Deres fanskare er konstant voksende og de har senest varmet op for navne som Mund De Carlo og amerikanske Xzibit.

Hjemmeside: www.holmenhustlers.com
Facebook: https://www.facebook.com/HolmenHustlers
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCqq6nJIDVZaVzD00b9sLOjA 

Del denne side

Opdateret af:

VisitKerteminde js@visitkerteminde.dk
 

Kontakt

Adresse

5300 Kerteminde

Telefon

+45 20 99 97 49

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.654979
Latitude : 55.455882