©  Foto:

Jollehavnen

Selv om havnens betydning for byens erhvervsliv ved indgangen til 1960’erne var for nedadgående, blev der alligevel foretaget store investeringer op gennem årtiet.

  De faldefærdige fiskehuse inderst i trafikhavnen blev revet ned, og de gamle spunsvægge i træ blev erstattet af nye i jern, da 110 meter bolværk blev fornyet. Fiskerihavnen blev udvidet med endnu en molearm, og midt i havnen blev der anlagt en såkaldt rødspættebro.

  Mens politikerne arbejdede på at gøre gode tider bedre, voksede antallet af fritidssejlerne fra år til år, og flere mindre anlægsbroer blev etableret til den voksende flåde af lystfartøjer.

  De trange pladsforhold skabte uundgåeligt gnidninger mellem havnens brugere. Efter fiskernes mening blev der taget alt for stort hensyn til lystsejlerne, som i modsætning til erhvervsfiskerne ikke skæppede nævneværdigt i havnekassen.

  Lystsejlerne havde i 1947 stiftet Kerteminde Sejlklub, men medlemstallet var til at overskue, og de første år kunne lystfartøjerne uden større problemer rummes på havnens søndre side. I 1953 får klubben sin egen bro ud for Dosseringen 20, og et par år efter får klubben rådighed over et lokale i kommunens havnehus.

  Med velstandsstigningen i 60’erne sker en eksposion i medlemstallet, og kampen om pladserne skærpes år for år. Et forslag om en ny lystbådehavn er jævnligt på dagsordenen, og i 1971 bliver der nedsat et kommunalt marinaudvalg, der arbejder tæt sammen med sejlklubben.

  Arbejdet resulterer i en helt ny marina mellem Nordre Havnekaj og Kolds Savværk. 24.000 m³ sand flyttes fra marinabassinet til den inderste, lavvandede del af bugten ud for savværket, hvor opfyldningen danner en strandbred til bl.a. vinteropbevaring af både.

  I 1973 indvies første etape med 261 bådepladser. Den kommunalt drevne marina bliver så stor en succes, at næste etape må igangsættes seks år tidligere end planlagt, og med udvidelsen i 1977 bliver antallet af pladser omtrent fordoblet og faciliteterne i land stærkt forbedret.

  Efter yderligere en udbygning nåede marinaen op ti broer med plads til 600 lystsejlere samt klubhuse, toilet- og badebygninger, legepladser, cafeteria og restaurant. De mest optimistiske prognoser var dermed overgået, og den stærkt omdiskuterede marina havde udviklet sig til et af byens største aktiver.

  Yderst ved søndre havnemole åbnede i maj 2011 Kerteminde Jolle med 54 jollepladser og 14 tilhørende ”fiskerhuse”. P.t. er i tilknytning hertil et nyt søbad med turist- og badebro samt 15 nye jollepladser under anlæggelse.

  Anlæggelsen af jollehavnen markerer en foreløbig afslutning på 600 års udvikling af Kerteminde Havn, hvor nye havnetyper er kommet til uden at udslette forgængerne. Denne enestående udvikling har efterladt os en havn, som i sig selv rummer en stor del af fortællingen om Kerteminde.