Cyklister på Fyns Hoved

Cykelruter i Kerteminde Haven ved Havet

Kerteminde omegn er ideel til cykling på ferien. Den er naturrig og har sin helt egen charme med skove og marker, samt smukke udsigter til kysten. Det lægger op til en del gode cykelruter, som findes herunder. Alt efter hvor langt du skal køre, er der forskellige muligheder.

Cykelrute 40: Nyborg - Kerteminde

Samlet afstand: 25,5 km på asfalteret vej

Læs mere

Nyborg

Fra Nyborg går turen langs stranden forbi Hotel Nyborg Strand, et af Danmarks førende kursus- og konferencecentre, og videre mod Teglværksskoven, hvorfra der går flere gangstier ned til kysten. Amtsinstitutionen Strandhøj har en smuk og afvekslende park med adgang for offentligheden.

Ved feriehusområdet ved fiskerlejet Skaboeshuse går ruten lidt ind i landet, men ved Nordenhuse er man igen ved Storebælt. Nordenhuse er også et gammelt fiskerleje. Tidligere trak fiskerne deres fartøjer op på stranden med et spil, som stadig eksisterer. Området er præget af nydeligt pyntede, ældre sommerhuse 'en miniature'

Risinge & Lundsgård Klint

Efter Nordenhuse cykles over Bovense til Risinge. Herregården Risinges hovedbygning er en 1700-tals bygning. Hovedbygningen er i bindingsværk og i midten ses et firkantet tårn med pyramideformet tag. Hovedgården er opstået omkr. 1661 ved nedlæggelse af en landsby, Risinge, på tre gårde. I øvrigt var stedet omkring Risinge udset som egnet sted for placering af et A-kraftværk, da Danmarks elektricitetsudbygning blev planlagt i midten af 1970'erne. Disse planer blev dog forpurret af folkestemningen, således at Danmark, og dermed også R., ikke fik A-kraftværker.

Kort inden Kerteminde cykler man gennem Storskoven. Fra rastepladsen er der adgang til Lundsgård Klint, som er 900 m. lang, og hvorfra man kan nyde udsigten og i klart vejr tydeligt følge Sjællands kyst. Bag klinten ligger et fint skovområde, som er velegnet til vandreture. Om sommeren er der mange spændende fugle i skoven, f.eks. pirol og rødrygget tornskade. Midt i skoven ligger Jomfruhøjen, der er et godt eksempel på et middelalderligt voldsted. Til stedet knytter sig følgende sagn: Tre smukke jomfruer var trolovede med tre riddere, men blev tilbedt af tre nye bejlere. Fordi deres trolovede var draget i leding, havde de ingen til at beskytte sig mod de nye bejlere og søgte derfor tilflugt i højen i skoven. Da tilbederne opdagede skjulestedet, valgte de tre ungmøer at dø for egen hånd.

Lundsgård

Hvor man kører ud ad skoven ligger herregården Lundsgård. Jomfruhøjen viser sandsynligvis Lundsgårds middelalderlige beliggenhed. Gennem tiderne har stedet flere gange været ramt af oversvømmelser, og derfor iværksatte man en forstærkning af høfderne i Storebælt. Den nuværende hovedbygning er fra 1765 og opført i rokokostil. En mindre skovvej fører rundt om godset og forbi de væsentlig nyere avlsbygninger.

Kerteminde

Byen var tidligere Fyns betydeligste havneby, og i dag spiller fiskerihavnen stadig en stor rolle i byens liv.

Statuen af fiskerpigen "Amanda" finder du ved Langebro og er byens vartegn. I de smalle gader ligger flere fredede strøg, og en bygning fra 1600-tallet huser byens museum. Fiskergade er et eksempel på en gade med maleriske og fantasifulde husfacader.

Byen byder også på et seværdigt museum for maleren Johannes Larsen, bl.a. kendt for sine mange fugletegninger. I Kerteminde finder du også Fjord&Bælt, hvor forskning og fortælling om havmiljøet i Storebælt er vigtige ingredienser. I en 50 m tunnel under havoverfladen kan du studere Storebælts dyre- og planteliv, ligesom der er marsvin og sæler i et stort udendørsbassin.

Cykelrute 41: Kerteminde - Korshavn - Kerteminde

Samlet afstand: 55,5 km 52,75 km på asfalteret vej og 2,75 km grusvej.

Læs mere

Kerteminde 
Fra Kerteminde cykles mod herregården Hverringe. Det trefløjede barokslot er fra 1790 og omgivet af voldgrave. Arealerne øst for hovedgården er fredede. Det er et smukt landskab med stengærder, stynede poppelhegn og enkeltstående træer i markerne, som mod kysten går over i strandenge og overdrev. 

I landsbyen Måle finder man uspoleret landsbystruktur og tilmed mange velbevarede bindingsværks-huse og -gårde. Giv dig tid til en kort afstikker til den gamle restaurerede vindmølle i Viby. Som så mange andre vindmøller ligger den smukt i landskabet, med god udsigt derfra. Herfra cykles ud til Bøgebjerg Strand, hvor man kan betragte et overdrevslandskab kaldet Bjørnens Krat. Der er informationstavle ved området. Kyststrækningen afløses af et mindre skovområde, hvor der om foråret kan ses træk af bl.a. rovfugle. 

For cyklister er turen fra Martofte til Fyns Hoved desværre ikke altid lige behagelig. Der kan være ret tæt biltrafik, både med- og modkørende, på denne den eneste vej til og fra Fyns Hoved. Vurdér derfor på din vej til Martofte, om du/I har lyst til at cykle det sidste stykke. Fyns Hoved er absolut seværdig med sit specielle landskab og smukke udsigt i klar vejr over hav og land. Men vær endvidere opmærksom på, at de sidste par kilometer helt op til "Hovedet" foregår uden cykel og til fods. 

Vælger du i Martofte at fortsætte nordpå, kommer du snart til oldtidsmindet Mårhøj, der rummer Fyns største etkammerjættestue. I højen findes efter en 7 m. lang indgang et næsten mandshøjt ca. 10 m. langt gravkammer med syv overliggersten. Jættestuen er bygget af bønder ca. 3000 år f.v.t. 

Fyns Hoved 
Fra Mårhøj og nordpå til Fyns Hoved cykler man på halvøens 'ryg' og har glimrende udsigter ud over Storebælt og Lillestrands mange småøer og vige. Hele det nordlige Hindsholm er et vigtigt yngleområde for fugle. F.eks. findes her Fyns eneste yngleplads for tejster. Området er desuden rasteplads for mange trækfugle, f.eks. alke, lommer og lappedykkere. 

Fyns Hoved er et bakket overdrev med stejl erosionskyst mod vest og blide udligningskyster mod øst Den højeste pynt er Baesbanke, eller blot 'Hovedet', som de lokale kalder den, og herfra har man i klart vejr udsigt til Sjællands og Jyllands kyster, store dele af Hindsholm, Odenseområdet og endelig Samsø og Æbelø i Kattegat. Det nordlige Hindsholm hører til Danmarks mest nedbørsfattige områder, hvilket afspejler sig i de mange varme-elskende og tørketålende plante- og insektarter. Man kan være heldig fra Hovedet at få øje på sæler og marsvin i Kattegat. Området er endvidere et vigtigt sted for trækfugle, specielt om foråret. 

Efter besøget på Fyns Hoved cykler du til bage til Martofte. Ad Rute 41 drejer man nu vestover ad Rute 42; men bemærk også alternativet på cykelkortet, nemlig cykelstien (grusvej det meste af vejen) Martofte - Mesinge. Stien følger det tidligere jernbanespor på Drigstrup-Mesinge-Martofte banen. Rute 42 følger vandet en del af vejen og er derfor attraktiv for mange.

Cykelrute 45: Kerteminde - Odense

Samlet afstand: 23 km på asfalteret vej.

Læs mere

Kerteminde

Kerteminde var tidligere Fyns betydeligste havneby, og i dag spiller fiskerihavnen stadig en stor rolle i byens liv.

Statuen af fiskerpigen 'Amanda' står ved Langebro og er byens vartegn. I de smalle gader ligger flere fredede strøg, og en bygning fra 1600 tallet huser byens museum. Fiskergade er et eksempel på en gade med maleriske og fantasifulde husfacader. Byen byder også på et seværdigt museum for maleren Johannes Larsen, bl.a. kendt for sine mange fugletegninger, samt Fjord- og Bæltcentret, hvor forskning og fortælling om havmiljøet i Kertinge Nor, Kerteminde Fjord og -Bugt samt Storebælt er vigtige ingredienser. I en 50 m. tunnel under havoverfladen kan man studere Storebælts dyre- og planteliv, ligesom der er sæler i et stort udendørsbassin.

I Kerteminde cykles ved Langebro sydover ad Odensevej mod Ladby. Ladby er en køn landsby med adskillige gamle huse og gårde. Et par kilometer nord for landsbyen ligger Ladbyskibet - et vikingelangskib fra ca. 950 - der var gravsted for en vikingehøvding. Man kan på museet se aftryk af skibet og nogle af de fund, der blev gjort i forbindelse med udgravningen, som fandt sted i 1935. Skibet ligger midt i en større vikingegravplads

Kølstrup

Ved Kølstrup kirke er der en flot udsigt ud over bunden af Kertinge Nor. Den fredede Kølstrup Præstegård er en velbevaret bindingsværksgård.

På den anden side af Noret ligger herregården Ulriksholm. Ad en lang allé med stengærder føres man frem til denne herregård. Den blev oprettet i midten af 1500-tallet ved nedlæggelse af landsbyen Skinnerup, og senere købt af Christian den Fjerde, som bortgav den til en af sine 'uægte' sønner. Efter store herregårdsmarker med flere skovområder når man til endnu en herregård, Østergård, som i lang tid var fællesejet med Ulriksholm. Hovedbygningen er fra 1731 og med sort bindingsværk og røde sten.

Inden man cykler ind i Bullerup passerer man Vejrup Å. I Bullerup er der mange gartnerier, og selv om den ligger tæt på Odense, bærer den landsbyens præg. Efter B. kan man vælge den nordgående ekstratur, som fører til Seden Strandby. Her i bunden af den lavvandede Odense Fjord kan man på vaderne se fugle som f.eks. Stor Præstekrave, Almindelig Ryle og Mudderklire samt om vinteren flere tusinde knopsvaner.

Odense Å

Odense Å krydses ved Biskorup. Åen udspringer i Arreskov sø - Fyns største, ved Rute 51 og 79. Åen er 60 km. lang og løber ind gennem Odenses centrum. Her ved Biskorup, hvor åen er bred og nær sit udløb i Odense Fjord, lå i middelalderen Odense bys havn.