Viking event, Vikings fighting, Moesgaard beach

Vikingefakta og -myter

Vi tror alle, at vi ved alt om vikingerne fra historierne om togter og plyndringer til de gamle nordiske guder og så den om deres hornede hjelme. Men hvor meget af dette er fakta, og hvor meget er myte?

Ladby ship

Vikingetiden

Traditionelt anser man vikingetiden for at finde sted fra the første dokumenterede vikingeangreb på klosteret Lindisfarne i Nordengland i 793 til Slaget ved Hastings i 1066. Vikingetiden havde en afgørende indflydelse på middelalderhistorie i Skandinavien, Storbritannien, Irland og mange andre lande og regioner i Europa.

Viking boy

Hvem var vikingerne?

Vikingerne, eller vikingr på oldnordisk, er den samlede betegnelse brugt til at beskrive de skandinaviske opdagelsesrejsende, handelsmænd og krigere, som tog på togt, plyndrede, handlede, udforskede og bosatte sig over store dele af Europe, Asien og de nordatlantiske øer fra 700-tallet til slutningen af 1000-tallet.

Viking

Vikingernes religion

Vikingerne havde deres egen religion inden kristendommen kom til. Den kendes som den nordiske mytologi, hvor vikingerne tilbad guder som Odin, Thor, Loke og Frej, men med regionale forskelle. Der var stor prestige forbundet med at dø på slagmarken. Den faldne kriger blev belønnet med en plads i Valhal, den kæmpe hal, hvor Odin regerede fra. Her blev der holdt store fester hver eneste aften, og man trænede sig her op til de indledende kampe inden Ragnarok – verdenens endeligt. I løbet af 1000-tallet var de fleste vikinger gået over til kristendommen, men holdt alligevel fast i mange af de hedenske traditioner langt op i middelalderen.


Vikingerne som opdagelsesrejsende

Vikingerne var frygtede for deres berømte langskibe, som var utrolig sødygtige fartøjer med en relativ flad bund, der tillod vikingerne ikke bare at rejse over havet, men også navigere i lavvandede farvande og endda lande direkte på strande. I vikingetiden rejste vikingerne nemlig på kryds og tværs af den på det tidspunkt kendte verden. De fleste forbinder vikingerne med togter og voldelige angreb, men de rejste også af mange andre årsager: de drog på handelsrejser og etablerede mange succesfulde handelspladser i England, Skotland, Irland, Normadiet og Island.

I 845 roede vikinger for første gang op ad Seinen og belejrede Paris. De krævede løsepenge af byen og gennemførte flere angreb på Paris indtil det endelig slag i 886 blev enden på vikingernes terrorisering af byen.

Udover de mange angreb på de nordatlantiske kyster, drog vikingernes også sydpå til Nordafrika og østpå til Rusland, Konstantinopel og Mellemøsten.
Faktisk var vikingerne de første europæere som kunne betræde Nordamerika, hvor de kortvarigt etablerede en bosættelse i det der i dag er Canada under lederskab af Leif den Lykkelige.

Viking market

Danegæld

Danegæld var en skat, som vikingerne pålagde indbyggerne at betale i de lande, hvor de drog på togt. Ved at betale danegæld kunne herskerne sikre sig, at vikingerne holdt sig fra at angribe lige netop deres områder. Engelske, franske og andre europæiske ledere betalte ofte store summer i sølv og andre værdier som danegæld igennem vikingetiden.

Rune stones Jelling

Runer og runesten

Vikingerne havde deres eget alfabet baseret på den germanske runeskrift kendt som ”futhark’en”. Vikingerne beskrev historiske begivenheder på runesten. Runesten beretter typisk om detaljer om en heroisk handling af en stormand og hans mænd eller et succesfuldt togt til udlandet. Meget af det vi i dag ved om vikingerne, stammer fra inskriptioner på runesten fundet over hele Skandinavien, the britiske øer og så langt væk som Sortehavet. Jelling-stenen er en af de mest berømte runesten, som man kan læse mere om her. 

Valkyrie

Myter om vikingerne

Der findes utallige myter om vikingerne, som ikke så let lader sig aflive. Her er nogle af de mere sejlivede myter, som ingen rod har i virkeligheden. Vikingerne bar ikke hjelme med horn. Der findes intet videnskabeligt bevis for at de gjorde, dog muligvis med undtagelse i forbindelse med særlige rituelle ceremonier. Hjelme med horn ville desuden have været tåbelige at tage på i krig, da de ville have hindret krigeren i at kæmpe ordentligt. Vikingernes hjelme var koniske, lavet af hårdt læder og havde forstærkninger af træ og metal. De kunne også være lavet af jern med en og maske og ringbrynje.

Forestillingen om at vikingerne bar hjelm med horn opstod i 1800-tallet da et romantisk og nationalistisk syn på vikingerne blev populært. Vikingerne var ikke bare vilde overfaldsmænd. Billeder af vikinger med vildt hår og vildskab i øjnene er bare en myte. Faktisk var det sådan, at de vikinger, der bosatte sig i England, blev beskrevet som utroligt rene af deres angelsaksiske naboer, fordi de insisterede på at bade mindst en gang om ugen og altid sørgede for at have nyredt hår.

Vikingerne spillede ikke på lur – det var i bronzealderen, man brugte dem.

Vikingerne blev ikke typisk begravet i gravhøje – de stammer fra stenalderen.

Del denne side

Fakta om vikingerne
  • Vikingetiden varede fra begyndelsen af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet
  • Vikingerne kom fra hele Skandinavien
  • Vikingerne var de første europæere i Nordamerika
  • Vikingerne havde der eget runealfabet, ”futharken”
Myter om vikingerne
  • Vikingerne bar ikke hjelm med horn
  • Vikingerne var ikke vilde overfaldsmænd
  • Vikingerne drak ikke af hovedskaller
  • Vikingerne brugte ikke udelukkende kampøkser
Vikinge animationsfilm

Animationsfilmen er del af den nye udstilling ”Kongsgård og Kultsted – Vikingerne ved Tissø”. Besøg www.naturparkaamosen.dk for mere information.