Hvordan Kerteminde blev købstad

Etablering
Det er uvist, hvornår Kerteminde er anlagt, men den er formentlig opstået som fiskerleje og handelsplads.

Middelalderbyen
Klemt af nabobyerne Nyborg og Odense var byens opland begrænset til Hindsholm, som dengang næsten var en ø, samt de nærmeste sogne, men beliggenheden ved Storebælt var en vigtig handelsmæssig fordel. Kerteminde fik som den sidste fynske by købstadstatus i 1413.

Købstaden 1536-1850
Allerede i 1400-tallet nød Kerteminde godt af Odenses dårlige havn. Odense-købmændene brugte nemlig i vidt omfang Kerteminde som vinterhavn, og fra omkring 1580 fungerede byen decideret som vigtigste udskibningshavn for Odense. Søfarten gavnede derfor Kertemindes handel betydeligt, og byen havde desuden et omfattende fiskeri og en betydelig ølbrygning. Dette til trods forblev Kerteminde i 1500-tallet og 1600-tallet forholdsvis lille (640 indbyggere ved folketællingen i 1672). Den generelle krise, som fra midten af 1600-tallet ramte de fleste danske byer, blev afgørende for Kerteminde, fordi byen var så afhængig af Odense. I 1700-tallet stagnerede Kerteminde fuldstændigt, og med etableringen af Odenses egen havn omkring 1800, var Kertemindes nøgleposition fortid. I 1800-tallet fik byen nogen fremgang inden for især fiskeriet, og både havn og oplandsveje forbedredes.

Industrialisering og byvækst
Fra midten af 1800-tallet opstod de første industrivirksomheder inden for metalindustrien, men byen havde ved århundredes slutning kun en håndfuld mindre industrivirksomheder, mens fiskeri og søfart stadig havde en væsentlig betydning. Havnen blev modsat så mange andre danske havne ikke udbygget nævneværdigt i det 19. århundrede, hvilket dog også kan skyldes den relativt gode beskaffenhed, den allerede var i.

Industribyen 1900-1970
Jernbaneforbindelsen til Odense i 1900 skabte øgede afsætningsmuligheder for fiskeriet, og også metal- og levnedsmiddelindustrien voksede. I løbet af 1900-tallet blev Kertemindes fiskerihavn den største på Fyn. Kerteminde udviklede sig efterhånden til at blive en forholdsvis vigtig industriby (jernstøberi, mølleri, hermetikfabrik m.m.), og cirka halvdelen af den 3.800 personers store befolkning i 1950 ernærede sig ved industri og håndværk. Oplandshandelen var også ganske betydelig, selvom Odenses nærhed til stadighed var hæmmende i den henseende.

Efter industrien 1970 til i dag
Den korte afstand til Odense, der igennem hele Kertemindes historie har været både en gevinst og en hæmsko, har i de seneste år bevirket, at Kerteminde er blevet en yndet turistby. Havnen er Fyns vigtigste fiskerihavn med både fiskeauktion og fødevareindustri, mens maskinindustrien stadig er anseelig. Efter strukturreformen i 2007 fortsatte Kerteminde med at være kommunecenter efter sammenlægningen af Kerteminde, Munkebo og Langeskov kommuner. Byens indbyggertal, der igennem hele det 20. århundrede steg jævnt, blev i 2004 opgjort til 5.671.

Del denne side

Fynsk Prossekage

Før i tiden var det en tradition, at man på de fynske gårde forærede tjenestepigerne og karlene en prossekage i julegave. De kunne så varme og spise den når de ville.
Når slægtninge og venner kom på julebesøg serverede man et stykke prossekage med mjød til. I mange husstande blev der ligeledes bagt prossekager i høsttiden.
Prossekagen blev skåret i skiver, ristet i fedt på panden, man blandede fedte med sirup og denne dyppelse blev spist til.
I vore dage, anno 2013 spises prossekager både varme (ristet i smør) og kold med sirup til, gerne med Kirsebærsirup fra Selleberg ved Marslev, syd for Kerteminde tæt ved Langeskov.

Hent opskriften her