Ølrejsen til Fyn

Interessen for øl er steget væsentligt i Danmark. Nye gård-, mikro- og restaurationsbryggerier er skudt op overalt og på Fyn er der flere end 16 bryggerier og ét bryg-selv bryggeri. Hver enkelt står for lige så forskelligartede kvalitetsbryg og smage, som de dygtige brygmestre, der alle tør lave godt øl, kan producere. Til mad, til hygge og afslapning. Fra den lyse pilsner til øl, der er sort som natten. Intet er derfor mere naturligt end en ølrejse på Fyn for at se, hvordan øllet laves og så at opleve smagen på stedet.

Ølrejsen kan gennemføres som en cykeltur eller som en bustur med chauffør til 3 bryghuse på Fyn, hvor det ene er det nye og progressive Munkebo Mikrobryg. Besøgene åbner for alle øllets facetter med rundvisning, smagning samt mulighed for selv at prøve at brygge. Ølrejsen strækker sig over 3 dage med 2 overnatninger, inkl. morgenmad og indlogering. Begge dage serveres aftensmad hvor øllet også vil vise sin berettigelse som en del af den samlede oplevelse.

Herudover besøges en af de lokale og specialiserede miniproducenter af glade grise. Her kan du møde, klappe og få smagsprøver til et godt glas øl.

Ølrejsen sluttes med en bryg-selv oplevelse i Odense. Her får du mulighed for at vælge smag, alkoholprocent m.m. Øllen som brygges eftersendes med fragt til én adresse pr. gruppe.

Både bus og cykeltur tilrettelægges individuelt efter gruppens ønsker. Det er muligt at sende din forespørgsel her. Vi tager efterfølgende kontakt med et tur forslag. Minimum 4 personer.


Del denne side

Forslag til tur incl. transport (min. 4 pers.)
  • Morgenmad 2 gange for 2 personer
  • 1 Dobbeltværelse i 2 nætter
  • 3 bryghus besøg inkl. entre, fortælling og smagning
  • Begge dage serveres aftensmad
  • 1 besøg hos en lokal miniproducent af glade grise
  • 1 bryg-selv besøg – bliv brygmester for en dag inkl. det øl man brygger
  • Chauffør under opholdet (transport fra Billund lufthavn og retur + rundt til bryghusene og bryg-selv)

Kontakt os for tilbud.

 

Forslag til tur ekskl. transport (min. 4 pers.)
  • 1 Dobbeltværelse i 2 nætter
  • 3 bryghus besøg inkl. entre, fortælling og smagning
  • Begge dage serveres aftensmad
  • 1 besøg hos en lokal miniproducent af økologisk gris af glade grise
  • 1 bryg-selv besøg – bliv brygmester for en dag inkl. det øl man brygger
  • Besøgende sørger selv for transport til og fra hotel/kro + rundt til bryghusene og bryg-selv (ønskes turen planlagt på cykel eller offentlig transport kan vi henvise til cykeludlejning og hjælpe med rute og transportplanlægning)

Prisen varierer alt efter gruppens størrelse.

Både bus og cykeltur tilrettelægges individuelt pris fra 4800,- pr. pers. Prisen varierer alt efter gruppens størrelse (minimum 4 personer)