Onsdag | Johannes Larsen Museet

Fugledrager, vandbilleder og voksskulpturer

Sanselige kunst- og naturoplevelser på Johannes Larsen Museet

En dag på museet betyder masser af sanselige kunst- og naturoplevelser samt sjove værkstedsaktiviteter. Vi går i Johannes Larsens fodspor og lader os inspirere at Larsens mange flotte kunstværker, hans facination og glæde for naturen: fuglene, haven og havet samt ikke mindst hans familie.

I værkstedet bygger vi fantasifulde drager, som vi dekorerer med flotte fugle motiver. Dragerne sætter vi højt til vejrs, hvis vinden blæser, på Kertemindes skønne Nordstrand, hvor vi også maler de flotteste og måske vådeste havbilleder imens at vi lytter til havets brus og dypper fødderne i vand. Sidst på dagen former vi sommerglade voksskulpturer af vores nye sommervenner og fælles oplevelser.
Du tilbringer dagen på Johannes Larsen Museet sammen med en uddannet kunstner som underviser. Mellem aktiviteterne bliver der både tid til en fælles picnic i museets dejlige have, til at dufte og smage på Larsens Køkkenhave og til at lege i området omkring Svanemøllen, måske når vi også at gå på haveskattejagt.

Børnene afleveres på: Møllebakken 14, 5300 Kerteminde kl. 8.00

Del denne side