Gå til indhold
©  Foto:

Børneteater: Cirkelines museskole

Det bliver ren nostalgi, når den karakteristiske alf med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner Ingolf og Frederik tager på turné med “Cirkelines museskole”.

Giv dine børn eller børnebørn en lærerig og underholdende oplevelse med denne magiske teaterforestilling.

Ingolf og Frederik skal lære bogstaverne at kende, så derfor har Cirkeline lavet en skole. Hun lærer musene om alfabetet og bogstaverne, hvordan de ser ud, hvilke lyde de siger, og hvad der rimer på dem. Musene og publikum bliver præsenteret for forskellige bogstaver, hvad der starter med de forskellige bogstaver og hvilke ord der rimer på hvad.

Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik.
Med denne forestilling har Hanne Hastrup skabt endnu en lille perle inden for sit specielle univers.

Forestillingen tager ca. 45 min og kan ses af børn fra 4 år. Den vil være oplagt at se for børn i førskole og indskoling.

Det er gratis at komme til forestillingen, men tilmelding er nødvendig.