Gå til indhold
©  Foto:

Foredrag | Det er de danske som flygter

I trilogien om Brinch-familien skildrer forfatterparret Ringhof og Valeur danskernes liv og skæbne fra starten af 1900-tallet og frem til nutiden.

Kom til dette spændende foredrag og hør forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur fortælle om deres arbejde og research til trilogien om Brinch-familien.

Til foredraget vil man komme til at høre om nogle af de emner, som bøgerne tager op: diskrimination, sociale forskelle og verdenskrigene. Du får dermed et nedslag i Danmarkshistorien, når de store begivenheder i danskernes historie bliver beskrevet gennem familien Brinch.

Forfatterne tager udgangspunkt i trilogiens bøger ”Det er de danske som flygter”, ”Det er de oprørske der svigter” og ”Det er de unge som forsvinder” – den tredje bog udkommer i august 2022.

Forfatterne fortæller også om deres arbejde og ikke mindst research til trilogien – og om hvordan de samarbejder og skriver bøgerne.

Pris: 100 kr.

Del din ferie: