Gå til indhold
©  Foto:

Fyraftenskoncert med Kind of Cyan

Gå til koncert efter arbejde og inden aftenens gøremål.

Den livestreamede fyraftenskoncert begynder kl. 17 på Munkebo Bibliotek og varer cirka en time. Her kan du se koncerten med trioen Kind of Cyan direkte fra Den Sorte Diamant. Trioen nyfortolker den klassiske kanon.

Kind of Cyan udfordrer ved denne koncert Maurice Ravels mesterlige klavertrio i a-mol igennem elementer fra den elektroniske musiks verden. Med afsæt i Ravels temperamentsfulde og vandsimulerende toner vil trioen skabe elektronisk manipulerede intermezzi, der spejler og viderefortolker et af musiklitteraturens største værker.

Forårets fyraftenskoncerter: Den klassiske kanon nyfortolket
Kind of Cyan består af violinist Cæcilie Balling, cellist Josefine Opsahl og pianist Cæcilie Tagmose. Inden for konstellationerne trio, duo og solo har musikerne i Kind of Cyan gennem årene arbejdet med fusion og nye fortolkningsmuligheder af klassisk musik gennem frie, kontrasterende metoder som improvisation og elektronisk lydmanipulation.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Husk at bestille din billet.

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.