Holmens Dag 2021 og Høst- og Håndværksmarked

ÅRETS BEGIVENHED PÅ HINDSHOLM

Lokalråd og Beboerforeninger inviterer lørdag d. 11. september 2021 til det traditionelle Høst- og Håndværksmarked - og i år også til Holmens Dag!

På Høstmarkedet, som afholdes i tidsrummet 10-15, kan du møde fødevareproducenter fra Hindsholm, vejboder og gårdbutikker, "Hr. og fru Hindsholm" med overskud fra have og køkken samt lokale "håndværkere" med egne frembringelser.

Til Holmens Dag kan du høre spændende taler, foredrag og debat om aktuelt tema, nyde god mad, høre lokale band og musik, deltage i aktiviteter for børn - og sidst men ikke mindst, møde din nabo og en masse andre gode mennesker.

Normalt afholdes disse to arrangementer ikke samme dag - men grundet Coronaaflysninger tidligere på året, afholdes arrangementerne altså i år samme dag - og samme sted - nemlig i og omkring Holmens Hus i Martofte.

Reservér dagen. Det bliver med garanti en god dag for ALLE Hindsholmere - små som store - og i øvrigt for alle andre, som får lyst til at lægge vejen forbi Holmens Hus.

Løbende information om dagens indhold kan findes på Facebooksiden her.

 

Arrangør: Lokalråd/beboerforeninger på Hindsholm