©  Foto:

Juleudstilling: Højt fra træets grønne top

Kom til juleudstilling om juletræernes kulturhistoriske udvikling i Kerteminde og omegn. Det er på Toldboden, og der er fri entre.

I Danmark fejrer vi jul den 24. december hvert år. For de fleste er det en tid, der enten vækker forventningens glæde eller suk over de samme traditioner, år for år.

Den jul, som størstedelen af os holder i dag, er ikke mere end 200 år gammel. Juletræsfesten stammer oprindeligt fra Tyskland og bredte sig langsomt til Danmark i løbet af 1800-tallet. Først for 100 år siden blev juletræsfesten fast inventar hos de fleste danskere.

Siden starten af 1800-tallet har julen udviklet sig betragteligt. Udstillingen er en rejse gennem juletræernes kulturhistoriske udvikling med otte nedslag i historien, der beretter om danskernes jul.