Keramik og malerier hos Galleri Milo

Keramik og Porcelæn hos Galleri Milo i august

I august kan du opleve flere spændende keramikere hos Galleri Milo, samt værker af kunstmaler Kirsten Milo.

Kom og se værker fra

Ivan Panov

Inden han fyldt 25 år, forlod Ivan Panov Bulgarien for Prag, og i 2006 etablerede han Ceramic Studio Prague som en kunstskole for begyndere og mere øvede kunstnere.

Ivans usædvanlige teknik inkluderer brugen af antikke matler i hvert stykke kunst, og hvert stykke er uniks formet og malet med kunstneres signatur.

Ginette Wien

Ginette Wien er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole i starten af 1980erne, og har siden arbejdet med keramik. Siden 1994, hvor hun var på studieophold i Beijing i Kina, har hun arbejdet med sine fabulerende dyr.

Svetlana Slizova

Svetlana er oprindeligt tegner og har arbejdet med design i en længere årrække. Efter at have studeret på London University of the Arts tog Svetlana i 2014 på en inspirationstur til Cornwall hvor hun modtog undervisning af keramiker Michel Francois (ex. Leach Pottery, St. Ives). Svetlana bosatte sig i Danmark i 2020.

Hvert stykke keramik er designet af Svetlana i hendes studie i Kerteminde. De unikke værker er hånddrejede, glaserede og brændt ved 1250 grader for at sikre forglasning. Alle værker er lavet af højeste kvalitet porcelæn mens glasuren er inspireret af naturen omkring havet samt vandets forskellige farver.

Samarbejdet med Galleri Milo er Svetlanas første udstilling i Danmark.

Brian Poulsen

Keramiker Brian Poulsen har arbejdet med ler siden 1997. Han laver mest figurativ håndbygning, stentøj, Raku og Pitfiring.

Line Bak

Line arbejder med porcelæn og er moderne og ung i sit udtryk.

Fri entré under hele udstillingen.