skip_to_main_content

Koncert | Svøbsk

Forførende folkemusik med en klang af tidløshed

Oplev Svøbsk på Nordstranden til Kerteminde Dragefestival.

Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med dette orkester. Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blender de den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner og sange i et personligt og levende udtryk. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse og søger den nære kontakt med publikum. Deres lyse og artikulerede musik er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande.
Kernen i Svøbsk er de to spillemænd Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss som også danner par privat. Svøbsk har igennem de sidste 18 år har finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet en stribe albums og med base på Fyn spillet et hav af koncerter ind- og udenlands. I Maj 2021 udgiver de albummet ”Den langfingrede” i kvartet line-up.

Maren Hallberg Larsen (harmonika)
Jørgen Dickmeiss (violin, sang, guitar og søvbeslået rigsspillemand)
Theis Langlands (klaver, mundharpe)
Simon Busk (perkussion)