Gå til indhold
©  Foto:

Kreativ Familieuge

Kreativ familieuge lægger vægt på, at børn og voksne får mulighed for at opleve og skabe sammen.

I uge 27 i skolernes sommerferie fra mandag d. 4. juli til fredag d. 8. juli.
5 dage med 6 værksteder. Du kan vælge et eller to værksteder, idet der kan skiftes værksted midt på ugen. Der kræves ingen
forudsætninger.
Børn under 12 år kan kun deltage i følge med en voksen.
Vi mødes hver dag kl. 9:45 til morgensamling og arbejder derefter på værkstederne fra kl. 10-15 afbrudt af en
times middagspause.

Overnatningsmuligheder
Vi henviser til lokale logi muligheder: Kerteminde Camping, tlf: 65 32 19 71. Visit Kerteminde, tlf: 65 32 11 21 henviser
til Feriehuse, privat overnatning og Bed & Breakfast.

Spisning
Tag madpakken med.
Pris: Voksne: 750 kr. Børn og unge under 18 år: 400 kr.
Materialeudgifter afregnes direkte med instruktørerne. Materialelister tilsendes.

Sted
Kulturhus Fjorden, Regnar Langesvej 1, 5300 Kerteminde

Tilmelding
Senest 1. juni til skoleleder Carina Ebbesen, Jessen på mail: kerteminde@husflid.dk eller tlf: 23104837.
Der udsendes mail om betaling og praktiske oplysninger omkring 1. juni.
Betalingsfrist: 15. juni.

Pilefletning, v/ Marianne Landrock
Vil du prøve at flette med pil? Pil er både stærk og meget bevægelig og de naturlige farver er meget flotte. Man kan flette
mange forskellige ting i pil og sammen finder vi ud af, hvad du kan flette.
Det er en god ide at vælge pileflet hele ugen, hvis du gerne vil lære at flette en kurv eller et fuglefoderhus. Vælger du
halvdelen af ugen, kan du kun nå at lave lidt mindre ting, som bakker, kræmmerhuse til fuglekugler eller et fad.
Du skal være mindst 7 år for at flette med. Og børn under 9 år skal følges med en voksen, som kan hjælpe dem.

Kreativ bogbinding v/ Anni Elkjær Jensen
Vil vil arbejde med simple tekniker til fremstilling af notesbøger/blokke, scrapbøger og gæstebøger. Hvis tiden er til
det, kan vi også lave æsker og mapper til A4-ark.
Der vil også blive mulighed for at prøve marmoreringens kunst, som man ser det i Firenzes gader, hvis ellers vejret arter sig.

Maling v/ Anja Plato og Helle Kjær
EN UGE I FARVERNES UNIVERS
Vi vil sammen udforske og lege med forskellige materialer og udtryk. Vi vil lave små øvelser, eksperimentere og
opdage, hvad gør RØD, GUL og GRØN?
Vi vil være sammen på værkstedet og have en uge, hvor vi skaber farver, flader og former, som til sidst ender ud i dit eget

Knipling v/ Kirsten Hansen Koch
Vi vil i år kniple små ting til pynt på tøjet, ophæng o.s.v. eller er du igang med en knipling, der ikke rigtig vil lykkes, så tag den
med.
Knipling er for både børn og voksne – også uden kendskab er der mulighed for at lave en lille ting. Bræt og pinde kan lånes.

Tekstil v/ Carina Ebbesen Jessen
Vi vil lægge vægt på at sy til børn og unge.Bamser, puder, hånddukker, nederdele, hårelastikker og meget mere. Kun
fantasien sætter grænser. Alle tingene kan laves i forskellige sværdhedsgrader, så alle kan være være med – ung som gammel og
garvet som nybegynder.
Alle tekstiler kan bruges, så har du gammelt tøj, gardiner, viskestykker eller stofrester liggende, så er det måske nu, at
du skal give det nyt liv.
Det er oftest rarest at bruge sit eget sygrej og egen symanskine, men det vil selvfølgelig være muligt at låne symaskine

Trædrejning og snitning v/ Ib Solvang og Lennart Sørensen.
Børn og voksne lærer grundlæggende teknikker i trædrejning og snitning i træ. Vi starter med lettere opgaver, så teknikkerne indarbejdes.
Der er mulighed for, at både begyndere og øvede kan udfolde sig kreativt. Kun børn over 12 år kan få lov til at arbejde ved trædrejebænkene.