©  Foto:

Røgeri Hindsholm

Røgeri Hindsholm er et mindre røgeri, som fremstiller varer af ypperste kvalitet

Røgeri Hindsholm består af

  • Røgeri med speciale i koldrøgning.
  • Tilhørende butik med røgeriets produkter samt gourmet specialiteter fra især Italien og Korsika.
  • En udendørs forårs- og sommertrattoria (restaurant).
  • Speciale i at finde top gourmetprodukter på køkkenchefens forespørgsel.
  • Balsamico og vineddike produktion.

Filosofien
Vi fremstiller 100 % kompromisløst. De bedste råvarer er altid udgangspunktet, og vi bruger den tid, som er nødvendig, for at kunne opnå sublim kvalitet. Som eksempel tager det 1 måned at fremstille frisk bacon og 2 måneder at fremstille lagret bacon. Vores laks blev i 2014 kåret som danmarks bedste koldrøgede laks, af Erhversfiskernes Fiskeavis.

I dag leverer vi til ca. 15 af de allerbedste køkkenchefer i Danmark, flere med Michelin stjerner. Filosofien og målet er, altid at opnå den sublime kvalitet, som er værdig til en Michelin restaurant.

Trattoria
Vores lille trattoria, uformelle restaurant, ligger i det fri. Vi har 6 borde og mulighed for større til selskab. Med kun 6 borde er der god tid til at forkæle hver gæst. Under parasol, serveres en kop god mokka, lidt sødt, et godt glas vin eller hvis man er sulten, anretninger af vores egne produkter, garneret med de udenlandske specialiteter. Hver dag er forskellig, og vi følger årstiden, med grønt og urt fra vores tilhørende have. Når tiden er til det, plukkes friske figner, citroner, æbler, bær lige før servering. Porre, kartoffel, rødbede, rabarber, løg, peberrod med mange flere bruges også nyhøstet.

Det er en fordel, at bestille bord senest dagen før. Hvis vejret ikke tillader udeservering, kan gæsten eller vi aflyse pr. telefon gerne om formiddagen hvis muligt.

Bord reserveres på tlf. 66 11 25 03