Gå til indhold
©  Foto:

Saunagus & Havdyp

Saunagus & Havdyp består af klassisk saunagus kombineret med et dyp i Havet.

Vi parkerer vores skønne saunatønde ved strandkanten med det store panoramavindue rettet mod udsigten over strand og hav, fyrer op i saunaen og inviterer indenfor til en magisk oplevelse…

Vores Saunagus Mester tager dig igennem 1 times grænseudvidende og energigivende pause fra hverdagen. Vi starter med et kort dyp i havet – vi guider dig hele vejen, så du lærer at trække vejret og tager imod havets beroligende rytme – uanset temperatur, vejr og vind, vil du opleve havet, som din ven – og en skøn start på Saunagusen.

Efter dit korte Hav Dyp følger tre runder saunagus på 12-15 minutter med tre aromadufte i hver runde. Saunagus Mesteren fører dig igennem gusoplevelsen i den varme sauna på tryggeste vis – sammensætningen af de æteriske olier er nøje udvalgt og veldoseret til ”dagens tema” og er ledsaget af blid musik, som kæder oplevelsen i saunaen sammen til en helhed.

Imellem hver saunagus tager vi et havdyp. Vekselvirkningen mellem den varme sauna og det kolde havvand i den frie natur vil give dig en magisk oplevelse af hvad din krop kan præstere og fornemme - og du vil føle dig helt ”høj af velvære”

Herefter er der 1/2 times fri sauna.

Vi serverer frisk frugt, salte snacks og vand ved arrangementet.

Online tilmelding er nødvendig.