skip_to_main_content

Udstilling på Johannes Larsen Museet: Alhed Larsen - 150 år

2022 er 150-året for Alhed Larsens fødsel. Det er en oplagt anledning til en særudstilling og en biografisk belysning. Hendes liv som kvinde, kunstner og familiemenneske er en spændende fortælling i en historisk brydningstid

Selvom Alhed Larsens produktion ikke er den største, skabte Alhed Larsen mange vigtige billeder, der i dag bør stå centralt i fortællingen om fynbomalerne. Udstillingen vil vise værker fra museer og private samlinger, herunder værker, der ikke tidligere har været kendt i offentligheden eller udstillet. Herudover udgives en biografi om Alhed Larsen.

Alhed Larsen (1872-1927) hører til inderkredsen i kunstnergruppen fynbomalerne. Alligevel er hun en underbelyst og til dels undervurderet kunstner, der fortjener fornyet opmærksomhed. Både hendes livsforløb, især barn- og ungdommen, og hendes betydning som maler og pastelkunstner er områder, der kun i mindre grad har været beskrevet og udforsket. Hidtil er hun mest blevet elsket og kendt som den ene halvdel i et af 1900-tallets kendteste kunstnerpar.

Alhed, født Warberg, voksede op i en stor familie og havde baggrund i et klassisk godsmiljø på Sydfyn. Allerede som ung viste hun kunstneriske evner og ved sine relationer, rejser og omgangskreds fik hun en vigtig introduktion til kunsten. Hun blev gift i 1898 med Johannes Larsen, og sammen skabte de det enestående miljø og kulturelle samlingssted på Møllebakken i Kerteminde. Johannes Larsen var og er stedets hovedkunstner, men Alheds betydning var stor.

Alhed Larsen var for sin periode en moderne kvinde og kunstner med et betydeligt talent i en kulturel brydningstid. Hun blev bakket op af sin mand, samtidig med at hendes rolle som værtinde og moder indskrænkede hendes tid til at udfolde sig kunstnerisk, ligesom hun ikke oplevede samme konstante nødvendighed for at male som f.eks. Christine Larsen (Swane). Alhed blev en kunstner-værtinde, på samme tid elsket, fejret og mytologiseret, hvilket både har sikret hende et fint men også til dels ensidigt eftermæle. Først og fremmest var Alhed Larsen helt sin egen og et spændende og vidtfavnende menneske. De senere år har vi i dansk sammenhæng oplevet et øget fokus på kvindelige kunstnere og på kunsthistorien og museernes behandling af ikke blot kvinder i kunsten, men i særdeleshed kunst skabt af kvinder. Fynbomalerne er en nøgleperiode i den sammenhæng, hvor liv, værk og sted smelter sammen i et tidsbillede med stor fascinationskraft.