Gå til indhold
©  Foto:

Vokalduoen Sissel Vera Petterson & Randi Pontoppidan

"Inner Lift" består af originale kompositioner, fri improvisation, grænsesøgende stemmeteknik, en zither, syngeskåle og live elektronik. Norske Sissel Vera Petterson og danske Randi Pontoppidan udgør en sublim vokalduo. 

Med klart fokus på stemmen som improviserende og skabende instrument, men også brug af live elektronik er dialogen det væsentligste element i den løbende komposition process. Elektroakustiske lydlandskaber, hvor udgangspunktet hele tiden er den organiske stemme og vejrtrækningens urpuls, inviteres lytteren ind i et musikalsk rum som både er intimt og nærværende, men også kraftfuldt og udfordrende. Inner Lift er dybest set en hyldest til det vildeste instrument af dem alle, menneskestemmen, som med bare kød, blod og stemmelæber selv efter tusinder af år bliver ved med at frembringe lyd som ingen før har hørt. Deres seneste udgivelse "Inner Lift" fik således 6 stjerner af Gaffa. 
 
Randi Pontoppidan og Sissel Vera Pettersen er begge pionerer indenfor vokal improvisation og alternativ stemmeteknik og har haft et nært musikalsk samarbejde siden 2005. De arbejder begge med den menneskelige stemme, og kombinerer eksperimentel stemmeteknik med live elektronisk bearbejdning af stemmen med effekt- og loop-pedaler. Pontoppidan og Pettersen har siden 2009 turneret med skolekoncerter i Danmark og over store dele af Norge i samarbejde med Rikskonsertene/Kulturtanken. De har hver for sig samarbejdet med kunstnere som Chick Corea, Marilyn Mazur, Jon Balke, Greg Cohen, Theater of Voices, John Hollenbeck og Lionel Loueke. De har tidligere udgivet tre albums sammen, i samarbejde med Hans Sydow, Thomas Agergaard og Jakob Davidsen. De har optrådt på flere toneangivende jazz festivaler og spillesteder kloden rundt; Carnegie Hall, Blue Note Jazz Club New York, , North Sea Jazz Festival, Vancouver Jazzfestival, Ultima Festivalen og Molde Jazz Festival.