Vikingekongens Grav

Kombiner et besøg på Vikingemuseet Ladby med en interaktiv og digital udforskning af vikingeskibet.

Gå i arkæologernes fodspor og træd ind i vikingekongens grav - på jagt efter hemmeligheden bag Ladbyskibet og den begravede konge. Hvem var han - og hvorfor blev han begravet i et skib i en gravhøj? Hvem har røvet graven, og går kongen igen i Ladby?

Vikingekongens grav er en interaktiv opdagelsesjagt på fortidens hemmeligheder, som giver dig mulighed for at lære mere om Ladbyskibet og dets mange mysterier. Du kan løse fire missioner: Begravelsen, Udgravningen, Skibsgraven og Indbruddet.

Udforsk skeletter, dragehoveder, ofrede dyr og skatte i Ladbykongens sidste hvilested og opklar mysteriet om, hvorfor vikingerne begravede et helt skib oppe på land.

Del denne side

Varighed

1 - 2 timer

Pris

Gratis entré, udlån af tablet er gratis. Hvis I ønsker at museets personale bistår med hjælp til gennemførsel koster dette 550 kr. pr. time. 

 

Kontaktoplysninger

Lene Feveile, Museumsinspektør

Vikingemuseet Ladby / Østfyns Museer

Tlf: +45 65 32 34 69  |  Mob: +45 23 96 35 25

Mail: lef@ostfynsmuseer.dk

Vikingevej 123, 5300 Kerteminde

www.vikingemuseetladby.dk

 

Velegnet til

4. klasse til 9. klasse

 

Lån tablets på museet

Vikingemuseet Ladby har et antal tablets til rådighed på museet, der kan udstyre jer med et klassesæt på op til 8 tablets. Vikingekongens Grav kan også bruges i klasseværelset.