Sybergkvæg

DYREVELFÆRD GIVER EN BEDRE SMAG I MUNDEN

Vi elsker at bo på landet, elsker den friske luft og at leve tæt på naturen og dyrene.
Der er noget særligt ved at dyrke sine egne råvarer.
At vide, hvor det man spiser kommer fra, er helt specielt og giver en god smag i munden!
Desværre har alle ikke mulighed for dette, og det var derfor vi fik ideen om Sybergkvæget.

Vi vil derfor give jer mulighed for at købe kød, hvor I får vished om, hvor kvæget kommer fra, hvem der passet det o i det hele taget; hvordan deres liv har været.

Det er altid muligt at komme forbi og gå en tur i foldene. På den måde arbejder vi med, at give jer mulighed for, at komme tættere på den virkelighed, hvor fødevarerne bliver til.
Det tror vi giver værdi – både for os, for dyrene og for jer.

Dyrevelfærd er utroligt vigtigt for os.
Vi ser vores besætning, som levende væsener, der krav på et godt liv, masser kærlighed og pleje.

GÅRDBUTIKKEN

I vores gårdbutik kan du købe en lang række af vores forskellige produkter fra Sybergkvæget. Vi har altid forskellige udskæringer på køl eller frost, samt spegepølser, grillpølser og andre lækre specialiteter.
Du får altid en opskrift med, så du kan tilberede dit kød på bedst mulige vis.
Har du specielle ønsker til udskæringer, er vi dig gerne behjælpelig.

KVALITET DER ER VÆRD AT KØRE EFTER.

SYBERGKVÆGET PÅ SYBERGLAND

Vores dyr tager sig af naturplejen i økosystemet i og omkring Sybergland, hvor der hverken sprøjtes eller gødes.

Besætningen går ude hele året, da det er i den fri natur de trives bedst.
Vores dyr er primært af racen; Skotsk Højlandskvæg
Det tager lidt længere for denne race at blive kødfulde på grund af deres nøjsomhed – an kan ikke forcere væksten.
Det tager dermed længere tid for racen at nå slagtevægten.
Den langsomme og naturlige vækst gør kødet meget fedtfattigt, mørt, saftigt og lavt på kolesterol. Kødets smag er også helt unik, og man kan ligefrem smage græsset og urterne som dyrene har spist på engene.

Kom med på kvæg-safari. køb billetten her.

Del denne side

Opdateret af:

VisitKerteminde js@visitkerteminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Tårup Bygade 34
5370 Mesinge

Telefon

+45 27 29 00 77

Fakta

  • Type

    • Gårdbutik

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.64254465
Latitude : 55.47536385