VisitKerteminde

Turismekonference 2019 i Kerteminde

Vi er glade for at kunne fortælle, at programmet til Turismekonferencen d. 8. oktober er klar. Vi glæder os til en super spændende dag, hvor temaet kommer til at være

"Tænk anderledes".

Arrangementet finder sted på Robothus Fyn
(
v. Langeskov Skole, Rønningevej 38, 5550 Langeskov)

Programmet:

8:30 - 9:00: Indtjekning og registrering

9:00: Velkommen v/ Dorte Frandsen, VisitKerteminde

  • Introduktion til Robothus Fyn v/ Klavs Norup Lauridsen
     
  • Blue Ocean Strategy v/ Ricky Søndergaard, Senior Business Developer, Blue Ocean Robotics
    & Laust Thomsen, Vice President of Customer Success BEAM Robotics

    Blue Ocean Strategy handler om at finde og udvikle en strategi i virksomheden, der gør dig unik på markedet.  Med udgangspunkt i egne produkter fortæller Ricky og Laust om, hvordan man blandt andet ved at kombinere eksisterende produkter kan skabe et nyt marked uden konkurrence. 
     
  • Løsningen på det "uløselige" v/ Martin Kristensen, Indehaver og Direktør for Flindt Kristensen

    Hvordan forvandler man ideer, udvikler og optimerer realiserbare løsninger til fremtiden og hvordan løser man de udfordringer der endnu ikke findes en løsning på?
     
  • Del jeres viden, og gør hinanden bedre v/ Thomas Grønnemark

    Hverdagen farer af sted, og vi har ofte travlt med bare at følge med. I forbifarten overser man ofte det store potentiale, der ligger i lokalt samarbejde. Foredragsholder Thomas Grønnemark fortæller om, hvordan I som virksomheder kan hjælpe hinanden og dele jeres viden, så I kan skabe bedre resultater.
     
  • Ambassadør udnævnelse v/ Borgmester Kasper E. Olesen
     

Farverigt værtskab v/ Lars Hajslund

Vi har alle gæster. Nogle gange hedder de kunder, kolleger, samarbejdspartnere, medarbejdere eller venner. Oplev hvordan I kan udvikle jeres værtskab både i virksomheden og i hele området og lær hinanden at kende på en sjov og hurtig måde.

12:50: Overrækkelse af Turismeprisen v/ Formand for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Vækstudvalget i Kerteminde Kommune, Jens Gantriis

Tilmeld dig på mail: turist@visitkerteminde.dk