Lejrskole | Vikinger

Når man skuer ud over Fjord og Nor ved og omkring Kerteminde, er det ikke svært at forestille sig vores vikinge-forfædres liv og færden her på egnen. Her har de haft deres liv i deres små og store landsbyer, med fiskeri, håndværk  og dyrkning af jorden. lige her i Ladby fandt en storslået begravelse sted i år ca. 925, da en højtstående stormand blev gravlagt i sit vikingeskib. Vikingeskibet blev fundet og udgravet i 1935 og er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. 
I denne pakke lærer I om livet i vikingernes tid: livet, døden, religionen, landskabet og maden.

Fag: Historie, Kristendom, hjemkundskab, idræt, natur/teknik, samfundsfag, dansk

Vikingepakke

Dag 1
Ca. Kl. 10.00: Ankomst med Fynbus til Kerteminde Rutebilstation.
Kl. 10.30 -12.00: Check in og indkvartering på Kerteminde Camping, hvor I bor i hytter.
Kl. 12.00-13.00: Frokost på campingpladsen
Kl. 13.00: Transport: Cykle eller køre til Vikingemuseet Ladby (ca. 5 km)
Kl. 14.00-16.00: Besøg på Vikingemuseet Ladby: Rundvisning med formidler, bueskydning, lave vikingeperler, gå på interaktiv opdagelse med appen Vikingekongens Grav
Kl. 16.00: Transport tilbage til campingpladsen (cykle eller køre)
Kl. 18.00-19.00: Aftensmad

Dag 2
Kl. 10.00-12.00: Strandtur med indsamling af spiselige ting som vikingerne også spiste med naturguide.
Kl. 12.30-14.00: Madkurv og hygge på stranden ( mulighed for at bestille vikingemadpakker fra Munkebo Kro)
Kl.16.00-19.00: Fritid og aftensmad.

Kl. 20-21.30: Så er det tid til lidt socialt samvær, hygge og motion med en gang minigolf på Kerteminde Minigolf.

Dag 3
Kl. 9.00-10.00: Check ud fra Campingpladsen

Denne pakke kan bookes ved at maile til turist@visitkerteminde.dk eller ringe på 65 32 11 21

 

Send en forespørgsel til os fra denne formular. Vi lover at svare inden 48 timer.