VisitKerteminde

6. tee: Kertemindes Sweet Spot på Langegade

Oplev Kertemindes historiske bymidte med sommerstemning, hyggelige butikker omkring Langegade og lokale smagsoplevelser til rosé- og skaldyrsfestivalen.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
Kirsebærfestival
Kerteminde, Fyn og øerne
Det sker
Foto: Erhverv & Turisme i Kerteminde

Find vej

Langegade

5300 Kerteminde

Find vej
Loading map...

Kertemindes Sweet Spot på Langegade

Velkommen til 6. oplevelse i Kerteminde-området i golfdagene - Kertemindes helt eget Sweet Spot under Danish Golf Championship 2026! Oplev Kertemindes historiske bymidte med sommerstemning, hyggelige butikker og lækre caféer og restauranter omkring Langegade. Og få helt særlige smagsoplevelser, når Kerteminde Cityforening inviterer til rosé- og skaldyrsfestival.

Her lander du lige midt i byens historiske centrum på Langegade, hvor gaderne er pyntet op, butikker og spisesteder summer af liv og sommerstemningen fylder hvert et hjørne.

PROGRAM

Besøg byens lækre butikker
Onsdag den 12. til fredag den 14. august kl. ca. 11-17.30
OBS: Mange butikker holder åbent til kl. 19 fredag og lørdag samt til kl. 15 søndag

I Kertemindes historiske gader mødes kultur, byliv og forkælelse. Kom forbi og oplev butikkernes lækre udvalg, mærk den særlige stemning – og nyd omgivelserne i den gamle købstad.

Koncert med Odense Politiorkester
Torsdag den 13. august kl. 19.30

Det traditionsrige orkester blev stiftet i 1927 og består i dag af omkring 65 aktive musikere. Til koncerten i Kerteminde Kirke (på Torvet) kan du glæde dig til kendte danske sange, flotte orkesterstykker samt Kongens og Dronningens marcher.
Der er gratis adgang til koncerten.

Rosé- og skaldyrsfest
Fredag den 14. og lørdag den 15. august kl. 12-19

Kerteminde Cityforening inviterer til rosé- og skaldyrsfest ved Kerteminde Torv i Langegade, byens hovedgade.

BILLETTER kan købes ved indgangen til selve arrangementet - og kun på dagen, hvor du ønsker at deltage i festlighederne. Det er ikke muligt at købe eller booke billetter på forhånd.

PRISEN for forskellige smage-pakker er:
Vælg mellem 3 retter - en ret koster 130 kr.

Smag på rosé - startpakke med fint vinglas fra Riedel og 5 smagekuponer kr. 200
Rosésmagning - tilkøb af 10 kuponer: 150 kr.

Glæd dig blandt andet til:

  • Hummersuppe fra Restaurant Rudolf Mathis
  • Blåmuslinger fra Havhaverne
  • Pil-selv-rejer med lækkert tilbehør
  • Et udsøgt udvalg af rosévine. Med et smageglas og et klippekort kan du smage dig frem til dine favoritter – og glasset kan du bruge under hele festen
  • Du kan selvfølgelig også købe dine favoritter med hjem

Når de voksne hygger sig med skaldyr og rosé på Torvet i Kerteminde fredag den 14. og lørdag den 15. august, er der selvfølgelig også tænkt på familiens yngste.

Østfyns Museer og FGU Fyn inviterer børnene til masser af sjove aktiviteter med golf som omdrejningspunkt. Prøv kræfter med stigegolf, gå på opdagelse ved kreabordet med puslespil, muslinger og skaller, tegn på træskiver – eller tag en omgang minigolf i haven bag museet.

Der er også mulighed for at teste præcisionen med ærteposer og forsøge at ramme hullerne på den store træplade. Kort sagt: Der bliver nok at gå i gang med for både store og små.

Så kom til Kerteminde og tjek ind i Langegade og i Farvergården – her bliver det ekstra hyggeligt at være på fredag og lørdag. Også for børn!


Se det samlede program her

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Gratis adgang
  • For børn

Sidst opdateret af:VisitKertemindesmns@etkerteminde.dk