©  Foto:

Kirsten Milo

Velkommen til min verden i oliemaling og akryl, akvarel, blyant og kul

I dag maler jeg primært på lærreder, og motivet er tulipaner. Det har det været i mange år, og så længe jeg finder det interessant at ”lege” og afprøve teknikker med formen og farverne, så længe holder jeg mig til dem. Målet er det abstrakte, og jeg tror på det lykkes. Derudover elsker jeg at tegne med blyanter, og finder det spændende. Det er nok de færreste, der har bemærket, hvor mange gråtoner der er i en blyant.

Jeg arbejder målrettet, men derfor kan billedet godt ændre sig under processen. jeg kan godt finde på at male et billede over, men med det mål, at det overmalede motiv delvis kan bruges i det nye. Det kan der komme et spændende billede ud af – det er prøvet et par gange.

De store planer, jeg havde som ung, blev ikke til noget, men som årene er gået, har jeg mange udstillinger bag mig i hele landet, både i gallerier og virksomheder. Det betyder, jeg har fået et stort netværk af spændende, rare og sjove mennesker.

Tulipaner
Den lille knolddannede løgvækst er ofte genstand for mine værker.

Det er altid muligt at besøge Galleri Milo som også er atelier.