Lundsgaard Gods

Lundsgaard Gods er beliggende ved Kerteminde Fjord og ejes og drives af økologisk landmand Rudolf Iuel og sangerinde Vini Iuel.

På godsets 530 hektar jord drives i dag økologisk landbrug og bæredygtig skovdrift.

"Dette er det skjønneste sted i verden"

formodes den gamle "Teatergreve" at have sagt, mens han en årrække var bosat på Lundsgaard Gods. Det kan man godt forstå.Lundsgaard Gods er et af landets smukkeste steder, med en traditionsrig kulturarv. Spændende fortællinger fra en tid for længe siden og med visioner om igen at rumme det liv og den glæde, som godset i sin storhedstid gjorde det, da det var samlingspunkt for lokalebefolkningen.  

Historisk set har Lundsgaard Gods fungeret som kulturel dynamo i lokalsamfundet og store kulturpersonligheder har gennem tiden haft nær tilknytning til godset. PH´s berømte mor, Agnes Henningsen er vokset op på Lundsgaard og havde dermed en ganske særlig tilknytning til Lundsgaards historiske bygninger og den enestående natur, der omgiver godset.

En tur rundt i de halvtomme bygninger beretter om en anden tid, hvor sammenholdet, håndværket og de gamle teknikker var nøglen til at holde gang i produktion og bygninger. I mange år har der ikke været besætning og landbruget har ej længere samme afkast, som det havde engang. 

Godset og alle dets tilhørende bygninger havde ikke været, som de er – fyldt med historie, velbevaret og elsket – havde det ikke været for slægterne, som i årenes lange løb har haft bærende visioner og ønsker for fremtidens herregård. 

Igennem tiden har Iuel-slægten haft Lundsgaard i eje ad flere omgange. Sidst kom godset til familiens eje i 1939, da nuværende godsejers far købte godset fra Ahlefeldt-Laurvig slægten af Langeland. 

I dag drives der stadig skov- og landbrugsdrift, selvom tiderne har gjort, at det ikke længere er i helt samme størrelsesorden, som det var engang. De gamle herskabsstalde - der engang husede 1600 stk kvæg - står under renovering til at blive et nyt Kulturhus på Kertemindegnen, hvor Iuel-parret vil vise frem og formidle den historiske kulturarv og hvor der åbnes for at gæster og besøgende kan nyde kulturelle kvalitetsoplevelser og -arrangementer fra maj 2015. 

Del denne side

Opdateret af:

VisitKerteminde js@visitkerteminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Lundsgårdsvej 15
5300 Kerteminde

Telefon

+45 6532 1026

Mobiltelefon

+45 2032 1096

Fax

+45 6532 1096

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.674622999
Latitude : 55.4396398