Kloeverstierne

Kløversti | Bevaringsværdige bygninger

Foto: kerteminde kommune

Efter Trollegades gadegennembrud i 1900 var der relativt få gamle bygninger i byen, og de var på det tidspunkt ikke i særlig høj kurs. 

Der skulle ifølge Trap findes nogle, for det meste dog ret tarvelige bindingsværkbygninger fra 1600- og  1700-tallet. Man begyndte dog at forstå at der lå nogle værdier i bevaring af den gamle bygningskultur. Den første bygningsfredningslov i 1917 kom i Kerteminde til at omhandle Langegade 8 ( det senere museum), Langegade 12, Strandgade 3 ( toldboden) og Præstegade 5 ( Muusgården).

Midt i 1930’erne var den fredede farvergård i Langegade 8 til salg. Der blev dannet en museumsforening med 300 medlemmer. I 1935 overtog foreningen bygningen. Størstedelen af restaureringsarbejdet blev finansieret ved gaver og arbejdet udført gratis.

Med dispositionsplanen fra 1973 var bevarings-synspunkter omsider ved at finde vej ind i planlægningen. I 1976 blev der dannet en Bevarings- og miljøforening. Den er stadig aktiv. I 1976 kom byrådet med den såkaldte bevaringsdeklaration. 500 ejendomme i den gamle bykerne fik tinglyst en cervitut, som indebærer, at husenes ydre fremtræden, herunder de røde tegltag,  skal bevares i uændret skikkelse. Ændringer skal godkendes af byrådet.

I kommuneplanen af 1986 blev det fastslået, at ” formålet er at bevare den indre by som en smuk, gammel fisker- og handelskøbstad.