Kloeverstierne

Kløversti | Birkende Kirke

Foto: kerteminde kommune

Birkende (Nævnes første gang i 1397 i form af Birckinnge, forleddet birk, efterleddet sted).

Birkende Kirke er fra midten af 1200 – tallet.

Den er med sine kun 160 m2 en af Kertemindes mindste kirker.

Siden reformationen har den været annekskirke til Marslev Kirke, hvorfor der ikke er nogen præstegård.

Den er som så mange andre kirker ombygget mange gange. Ældste del er koret og 2/3 af skibet med mandsdør i sydsiden og kvindedør i nordsiden. Begge er tilmurede, men markeret med indmurede overliggere. I kirkerummet findes der af inventar kun alter, døbefont og sandsynligvis nogle helgenbilleder i de små nicher i koret. Under gudstjenesten står menigheden op, mændene i højre, kvinderne i venstre side. Messen forrettes af en munk fra klostret i Odense. På den tid var mange kirker klostergods dvs. klostrets ejendom, og tiendeafgiften, den tids kirkeskat, var en stor del af klosterets indtægt. Sådan var forholdende indtil Reformationens indførelse I 1536, hvor klostrene mistede både gods og magt. Marslev Birkende fik for første gang sin egen præst I 1544, og man kender navnene på præsterne fra 1563 og til den nuværende, der er nr.  22 i rækken.

Kirken har gennem tiden tilhørt mange forskellige ejere: Hospitalspræsten i Odense til 1544 – Kongens ejendom til 1665, da Kong Frederik III må sælge ud af sine ejendomme pga. svenskekrigene. Herefter overgår den til Bjørn Kaas/Vejrupgård, som allerede sælger den videre i 1667 til Oberst Hans Løwenhjelm. Han får tienderetten til kirken, men også pligt til at sætte den i stand. Den var meget forfalden med næsten al træværk ødelagt og utætte vinduer. I 1912 overgår kirken til selveje. Den ældste del af inventaret er døbefonten, dog kun kummen. Den gamle granitfont var væk, men blev sporet i ca. 1930 til at befinde sig som vandtrug på Kragsbjeggården ved Odense.

Fru Boesen, enke efter adjunkt Boesen, bekostede fragten tilbage til Birkende.

I 13 år fra 1813 havde Birkende Kirke ingen klokke, idet den gamle var taget ned, den lå på kirkegården i 2 år før den blev sendt til reparation i København, men derefter forsvandt den.

En helt ny klokke blev ophængt i 1845, denne revnede, men efter omstøbning blev den ophængt på ny, og hænger stadig i kirken.

Der er tillige en mindetavle, sat af kirkens ejer, præst og sognebørn i 1866, over Hans Tavsen, født i Birkende i 1494. Hvad anledningen til mindetavlener vides ikke. Eksempelvis døde Hans Tavsen, å det kan ikke have været i forbindelse med en 300 årsdag eller andet. Men måske var man bare stolte af, at reformatoren Hans Tavsen var født i byen.