Kloeverstierne

Kløversti | Geels å og Natura 2000

Foto: kerteminde kommune

Opland
Åen udspringer syd for motorvejen, løber under denne og ud i moserne ved Nonnebo. Kort efter udløbet fra moserne starter det14,4 kmlange tidligere amtsvandløb, der udmunder i Odense Inderfjord.

Oplandet er karakteristisk ved, at de 2/3 er beliggende omkring de øverste4 kmaf vandløbet. Alle navngivne tilløb er beliggende i den øvre del. Oplandet omkring de nederste10 kmer kun ca.1 kmbredt og her er der også kun tilledning fra dræn og grøfter. 

Åen afvander et forholdsvis lavt og fladt terræn. Undergrunden ned til ca.1 mbestår overvejende af smeltevandssand og ferskvandssand. Det meste af Geels å og den lige så store Vejrup Å er beliggende i en hedeslette dannet af smeltevandssand fra den sidste istid. Efter fynske forhold er det specielt, da de fleste andre fynske vandløb overvejende ligger i mere kuperede områder med moræneler.

Den øvre del af Geels å, samt alle tilløbene, Skallerødafløbet, Skyllevandsrenden, Nonneboafløbet og Illemoseafløbet  gennemløber i udpræget grad moser og ferske enge. De fungerer nærmest som et stort afvandingssystem. Som også navnene antyder er alle tilløbene biologisk set ret uinteressante. Efter tilløbet af det største tilløb Skyllevandsrenden, der blandt andet afvander en stor del af Urup Dam, har Geels å en bredde på omkring 3, og den bliver ikke meget bredere inden udløbet i fjorden.

Mange vandmøller er etableret fra 1400 til 1600. Måske har det også været tilfældet med Hvileholms Mølle. Med en vandstandshævning på omkring1 mi mølledammen  har der været en relativ smal men en meget lang mølledam, afspejlende dalens forløb. 

Natura 2000 området
En stor del af den øvre del af Geels Å og tilløberne indgår i et102 hastort internationalt naturbeskyttelsesområde, Habitatområdet H97 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende mose og Illemose. Den lidt mærkelige geografiske form skyldes at området er domineret af to parallelle dalsystemer, hvori mindre vandløb danner de øverste dele af Geels Å-systemet. De dominerende naturtyper er moser og ferske enge, og den meget kalkholdige jordbund har udviklet store arealer af naturtypen ekstremrigkær. Området er især kendt for sine orkideer, og ikke mindst for den sjældne Mygblomst.

Et gennemreguleret vandløb
På de historiske kort fra 1800-tallet fremstår åen i næsten hele sit forløb som mange næsten lige strækninger. Der er dog grundlag for at tro, at vandløbet ikke er reguleret på en mere end1 kmlang strækning ved godset Østergård. Her har vandløbets sit største fald og en tilsyneladende naturlig grus- og stenbund. Her ligger vandløbet også højt i terrænet, som naturlige vandløb gør. 

I 1910 foreligger der en kendelse om regulering og uddybning af Geels Å fra den  nedlagte  Hvileholm Mølle til1000 mopstrøms Geels Kro, en strækning på4 km, samt af tilløbet Skyllevandsrenden.  På de historiske kort kan man ikke se hvordan Skyllevandsrenden løber til Geels å. Tilsyneladende er den endt blindt i mosen Urup Dam. Nu graves der så en ca.1 kmlang lige rende igennem mosen med direkte kobling til Geels å. Formålet må primært have været en bedre dræning af den store mose Urup Dam, så at den bedre kunne udnyttes landbrugsmæssigt.

Tørlægning af moser og damme
For 1000 år siden i Vikingetiden og inden den store befolkningstilvækst så det hele anderledes ud.  Vandstanden i Nonnebomoserne i den øvre del af Geels Å har sikkert været mere end en meter højere end nu og udstrækningen af moserne har været meget større. Der har været et kort afløb ned til en lille sø, og nuværende eng,  beliggende nedstrøms Odensevej. Herfra et kort afløb ned til Hvileholm og Sellebergmoserne. Igen et kort afløb ned til den meget store Urup Dam. Her har vandstanden været en til to meter højere end nu. I det flade landskab har det været en lavvandet sø med en meget stor udstrækning.  Ved Brabæk er det let at se i terrænet, hvor søens bredder har været. Netop her i kanten af søen valgte man senere at grave et afløb, 2 –3 meterdybt, igennem en mindre bakke ned til ådalen, hvori det nuværende Nonneboafløb ligger.  Vurderet ud fra breddernes højde længere nedstrøms i Geels å, hvor den er uddybet, må vandstanden i ådalen  have været  mindst en meter højere end nu og de nuværende moseområder ved Birkende, Brabæk og Illemose har utvivlsomt udgjort et stort sammenhængende område.

Geels Å har afvandet disse mange og store moseområder. Den har  nedstrøms moseområderne ligget mindst en meter højere i terrænet og haft et snoet forløb med en udbredt grus- og stenbund. Herfra og ned til vådområderne ved udløbet i Odense Fjord, en strækning på 8 –9 km, har det fra naturens side været et fortrinligt ørredvandløb. 

Før 1600 var befolkningstilvæksten stor på landet. Der var mangel på agerjord til at brødføde befolkningen. Det må have været indlysende at afvande den meget store lavvandede Urup Dam og de andre moseområder for at skaffe mere dyrkningsjord og vidstrakte enge til høslet og afgræsning. Afvandingen har dog ikke været mere effektiv end at der har været store moseområder tilbage, som langsomt er groet til med dannelsen af tykke lag af ferskvandstørv, som findes i f. eks. Urup Mose, Hvileholms Mose og Nonnebomoserne. I Urup Mose er der i nogle områder utroligt mange små aflange matrikler tilhørende gårde beliggende langt fra mosen. De har her haft mulighed for at grave tørv til brændselsformål.

Geels Å i nyere tid
Det er 100 år siden at de sidste store reguleringer fandt sted. Geels å har nu også på mange strækninger fået et lettere snoet og meget varieret forløb. Ikke mindst har de omfattende  restaureringstiltag fra 2005 til 2009  forbedret forholdene for et varieret plante- og dyreliv.  Geels Å er  blevet et særdeles fint ørredvandløb. 

Men som de fleste andre fynske vandløb har åen været plaget af omfattende forureninger. Midt i 1900-tallet og mange årtier frem var åen i næsten hele sit forløb forurenet af by- og industrispildevand fra Langeskov. Det dræbte den sjældne malermusling, som dækkede bunden på store strækninger ved  Østergård, og sammen med den blev en stor og varieret rentvandsfauna sandsynligvis udryddet.  Måske uddøde den oprindelige ørredstamme også? Yderligere var vandløbet i 1980’erne og 1990’erne sprøjtegiftforurenet fra gartnerier ved Birketved.

Nu er Geels Å kun forurenet af spildevand fra nogle spredte beboelser. Åen virker uforurenet og store strækninger har en meget varieret rentvandsfuana, som placerer den i den allerbedste faunaklasse. Men der er nogle arter, som ikke kan flyve, og som først vender tilbage med en hjælpende hånd i form af udsætninger. Det gælder nogle snegle og muslinger, fisk som elrits, lampretter og måske smerling.

Den kommunale grusgrav
Ved Hvileholmsvej og ned mod åen ligger Langeskovs Kommunale grusgrav. Efter endt udgravning fik den lov til at henligge som den var. Den groede næsten helt til, indtil den i 2009 blev ryddet for træer og indhegnet.  Nu vedligeholdes området ved afgræsning. Fra toppen af bakken ved rastepladsen er der en fin udsigt ud over det kuperede terræn med vandhuller.