Kloeverstierne

Kløversti | Bierne Mølle

Foto: kerteminde kommune

For 1000 år siden blev de første vandmøller bygget i Danmark. Der var ingen opstemning af vandet, og møllehjulene var strømhjul. Efterhånden blev der stillet større krav til møllebygerne, da først munkene efter år 1100, senere kongen og adelen, begyndte at bygge møller. Kun stormænd kunne

Lidt historie om vandmøllerne

For 1000 år siden blev de første vandmøller bygget i Danmark. Der var ingen opstemning af vandet, og møllehjulene var strømhjul. Efterhånden blev der stillet større krav til møllebygerne, da først munkene efter år 1100, senere kongen og adelen, begyndte at bygge møller. Kun stormænd kunne få råd til at anlægge møller med opstemninger og damme. Det var mest møller med underfaldshjul med en ringe udnyttelsesgrad i forhold til de senere overfaldshjul.

Allerede i 1241 havde Valdemar Sejr lovgivet i Jyske Lov om vandmøller: ” Den, der vil bygge en mølle, skal eje dæmning og damsted således beliggende, at opstemningen ikke foranlediger, at vandet fløder over en andens ager og eng, og ikke med bagflod skader gamle møller, der har stået fra Arilds tid.” Den officielle holdning til mølledrift var, at åvandet skulle udnyttes. Således bestemte Valdemar Allerdag i 1337, at vandet fra åløbene skulle bruges, ” thi han ville ikke tillade at vandene løb ud i havet, uden at de forinden havde tjent samfundet til nytte.”

I 1400 – 1500 tallet steg befolkningstilvæksten, og i takt med de flere tønder land, der kom under plov, blev der behov for flere større mølleanlæg til formaling af kornet. Kongen overtog ved Reformationen i 1536 klostrene med deres møller, der for en dels vedkommende blev overdraget  til adelen. Fæste-bønderne havde i Kongeriget pligt til at søge den eller de møller, som tilhørte det gods, de hørte under.

I 1600-tallet havde de fleste møller overfaldshjul, der kunne udnytte 80 % af vandets kraft, i modsætning til underfaldshjulet der kun udnyttede 20 – 30 % af vandets kraft. Kronen ejede de fleste af møllerne. I dette århundrede var landet hjemsøgt af krige og pest. Befolkning faldt voldsomt i antal. Landsbyer med gårde, huse og møller lå øde hen. Møllerne var ikke længere et givtigt foretagende for kongen. Kongens afhænding af møllene begyndte og fortsatte ind i 1700 tallet.

Efter at møllerprivilegiet blev ophævet i 1862, opførtes der mange vindmøller og hjælpemøller ved vandmøller, da de betød en mere stabil drift.  Mange af vandmøllerne fik sidst i 1800-tallet vandhjulene udskiftet med en turbine, der kunne udnytte vandkraften bedre.

Vand- og vindmøllerne var mest anvendt til formaling af kornprodukter, men de anvendtes også til et stort antal andre aktiviteter, som papirmøller, klæde-fabrikker, uldspinderier, krudtmøller, slibe og boremøller, samt savmøller.

I 1900-tallet blev vandmøllerne trængt af de store dampmøller i byerne. Gårdene fik indlagt el og kunne blandt andet selv forarbejde melet. Flere og flere møller indstillede driften.

De fynske vandmøller

Af de ca. 330 kendte vandmøller på Fyn var der i 1930 ca. 40 intakte. År 2000 eksisterede der kun ”museumsmøller”. Møllerne er ikke længere rentable. Danmarks ældste industri, vandmølledriften, er nu helt gået over i historien. Ved Vindinge å-systemet har der været mere end 10 vandmøller, heraf de 7 ved hovedløbet. I Rønninge sogn fandtes fra gammel tid 3 vandmøller, der alle blev drevet af den vandrige Vindinge å. Ældst af disse er formentlig Bierne Mølle, der allerede nævnes i 1326 som en del af Rønninge Søgaards gods. I Rønninge sogn har der ligget der 3 større møller, Holts Mølle, Mellem Mølle og Bierne Mølle.

Møllen kendes så tidligt som i 1326 som en selvstændig bebyggelse. Den var fra senmiddelalderen i kongens eje og var i 1802 i selveje. Det er en ret højt beskattet mølle, hvorom det i 1682 hedder, at den sjældent fattes vand. Den havde da 2 møllehjul og fik i 1783 grubbebevilling. Omkring 1800 lå møllen på nordsiden af mølleløbet med beboelsesbygninger, udhuse mm på vejens vestside. Omkring 1890 er der på nordsiden en vand- og dampmølle, mens der på sydsiden var et 2-etagers møllehus med fælles møllekarm.

Efter branden i 1899 opføres et helt nyt anlæg nord for mølleløbet, beregnet på industriel produktion. I 1901-04 har der været klædefabrik og senere kemisk fabrik. I 1926 genoptages mølledriften, nu med turbinedrift, suppleret

med petroleumsmotor og fra 1940 dieselmotor i et selvstændigt motorhus. Turbinen kunne producere el. Bierne mølle fungerede som mølleri indtil 1978, hvor møllen blev købt af Emmelev mølle, som nedlagde mølleriet. En senere ejer udnyttede dog vandkraften til elproduktion. Produktionen ophørte i 1990 og i foråret 2002 blev alt inventar fjernet. Det ganske maleriske anlæg bevares for eftertiden som bolig.

Møllen år 2015.

De meget store, velbevarede og stærkt ombyggede bygningskomplekser anvendes nu alene til flere beboelser. Den store mølledam er renset op, og afledningen af vand herfra til åen bestemmes af stigbordet. Der er kun en mindre vandføring igennem mølledammen og dens tilløb. Hovedstrømmen kommer igennem det omløb som Fyns Amts etablerede for mange år siden. Åen har igen fået noget der minder om sit ældgamle forløb.