Kloeverstierne

Kløversti | Dræby

Foto: kerteminde kommune

Landsbyen Dræby

Byens navn er opstået af ”drægh”, som betyder et smalt område eller tange, men som også kan betyde et ”drag”, d.v.s. et træksted for skibe. Byen nævnes som ”Dreyby” første gang i 1418, men dens navn peger bagud mod Vikingetiden.

I byens vestlige ende lå oprindeligt en hovedgård, Dræbygård, på det sted hvor nu Vestergård og nuværende Dræbygård ligger. Resterne af voldstedet anes stadig i området bag gårdene, og fjorden gik her næsten helt ind til Dræby. Hovedgårdens rolle i sognet blev i slutningen af 1500-tallet overtaget af den ligeledes forsvundne Trællerupgård samt Østergård. Chr. 4 opkøbte i 1640 Trællerupgård med tilliggende jord for at oprette Ulriksholm, der efterfølgende, sammen med Østegård, ejede gårdene i Dræby frem til overgangen til selveje i begyndelsen af 1800-tallet. Dræby er en såkaldt reguleret vejby, d.v.s. en landsby hvor gårdene fordeler sig regelmæssigt på begge sider af en vej, en type der er ret sjælden på Fyn.

    Byens jord på de 3 marker, Fedemarken, Dysse Mark og Lunds Mark blev udskiftet, d.v.s. omfordelt, i 1797. Man valgte den såkaldte stjerneudskiftning som tillod de fleste af byens gårde at blive liggende hvor de lå. Dele af nuværende ”Vingård” og ”Elkærgård” stammer helt fra den tid.

Inddæmningerne

Dræby Fed var tidligere en smal odde, og Odense Fjords sydligste vig endte hvor nuværende Fjordvej og Dræbyvej krydser Kystvejen. Herfra var der kun ca. 800 m. til Kertinge Nor, og det menes at dette ”drag” er stedet hvor vikingerne trak deres skibe over land. I årene 1818-1874 inddæmmedes et stort lavvandet område af fjorden, hvorved de mange småøer blev landfaste og sognets areal øgedes med ca. 20%.

Dræby og Munkebo

Sognets to landsbyer, Dræby og Munkebo, var befolkningsmæssigt omtrent lige store indtil 1950’erne da anlægget af Lindøværftet vendte op og ned på tingene. Munkebo var kirkebyen, men Dræby havde flere gårde, jernbanestation, telefoncentralsmede- møbel- maskin og madrasfabrik samt et gartneri. Her havde Højre også et forsamlingshus eller ”klub”, som modstykke til Munkebos forsamlingshus, som Venstre stod bag. Hertil kom skalleproduktion på øen Tornø, der på et tidspunkt var kommunens største arbejdsplads. Hvervet som sognefoged tilhørte helt til embedets afskaffelse i 1970 altid en Dræbymand.

Butikkerne

Fra 1960’erne ramte landsbydøden  Dræby. Jernbanen blev nedlagt i 1966, og det nye butikscenter i Munkebo forstærkede udviklingen. De fleste butikker og handlende, der ligesom i andre landsbysamfund havde sørget for befolkningens daglige behov, drejede nøglen om. Den sidste butik, der lukkede i 1984, var en købmand i brugsens tidligere lokaler.