Kloeverstierne

Kløversti | Feden

Foto: kerteminde kommune

Feden eller Feddet er betegnelsen for det areal af købstadens jorder, der lå syd for Langebro, og som afgrænses i mod syd af Godset Lundsgaard.

Det er lige som den gamle købstads undergrund marint forland dannet igennem årtusinder af storme og havstrømme. I stenalderen for 6000 år siden gik kysten ind til foden af det nuværende gods. Fra parkeringspladsen ved Skovvej og ind i skoven går man simpelthen op af den gamle kystskrænt. Boreprøver ved Skovvej afslører, at der siden sidste istid er aflejret mere end 10 metersand, grus og sten. Kun tidevandsstrømmen har friholdt et smalt sund ind til fjorden og noret.

Indtil begyndelsen af 1800-tallet var Feden et strandoverdrev bestående af havets sand- og grusaflejringer, samt den sparsomme vegetation, der kunne finde næring her. Arealet blev benyttet til afgræsning med heste, køer og får. Fiskerne benyttede det til tørring af garn. Feden havde altid været plaget af oversvømmelser, men efter at vejene til Odense og Nyborg  var lagt om, viste det sig at de gav så meget beskyttelse, at området kunne udnyttes til andet end overdrev. I 1841 blev det besluttet, at de 50 tønder land mellem de to veje skulle bortforpagtes, mens fiskerne i 20 år skulle have ret til at tørre deres garn på de 30 tønder land mellem Nyborgvejen ( nu Klintevej) og stranden.

Først i 1848 blev den første byggegrund solgt til skipper Hinke, der opførte ejendommen Sølyst.

Den ældste mere betydende aktivitet på Feden syntes at være skibsbyggeri, der oprindeligt foregik direkte på stranden. Igennem 1800-tallet kom et egentligt skibsværftområde til. Kertemindes første industrialiseringsfase lokaliseres her.

I tilknytning til det nye industrikvarter anlagdes i 1850’erne en ny gade ( Skovvej) med sammenhængende bymæssig bebyggelse for jævne folk: fiskere, arbejdsmænd, håndværkere. Fremover bredte byen sig på begge sider af sundet og omkring 1960 var Feden fuldt udbygget med rækkehuse, parcelhuse og industrivirksomheder.