Kloeverstierne

Kløversti | Inddæmningerne

Foto: kerteminde kommune

Før 1818 var Dræby Fed nærmest en 3-4 km. lang, ret smal odde ud i Odense Fjord. Fjordens sydligste vig strakte sig helt op mod det nuværende lyskryds, hvor Kystvejen i dag skærer Fjordvej-Dræbyvej.

Indenfor Lindø og Vigerø var Odense Fjord velegnet til landvinding. Vanddybden var kun mellem 30-120 cm., så en voksen mand kunne bunde alle steder. Blåleret i bunden egnede sig fint til græs, og yderligere fik lodsejerne ifølge forordning af 1810 tyve års skattefrihed for det indvundne land. Jord var for staten vigtigere end vige og fjorde.

Selvom stormfloden i 1825 gjorde stor skade på de første og utilstrækkelige diger, gennemførtes i årene 1818-1853 af private lodsejere i alt 5 inddæmningsprojekter, hvorved småøerne Kulsø og Espø blev landfaste.

Dæmningen, hvorpå Kløverstien og Munkebo Stien går i dag, afsluttede den såkaldte ”Munkebo inddæmning” i 1853. Den er ca. 800 meter lang. Vandhullerne ved dæmningens østlige ende er de såkaldte ”potter”. Herfra skaffede man den jord, som muskler, skovl og trillebør omdannede til dæmninger.  ”Potter” kan også ses ved andre dæmninger i området.

Tabet af Slesvig og Holsten i 1864 og den derved forstærkede inddæmningsbølge kan have ansporet til det sidste store inddæmningsprojekt. Det var denne gang en privat entreprenør, H. Larsen, der med en betragtelig kapital, tog initiativ til inddæmningen af fjorden mellem Feds Odde og Lindø. Den blev gennemført i årene 1871-74. 455 tdr. land blev inddæmmet, og øerne Egholm, Tornholm, Langholm, Vigerø og Lindø blev landfaste. Med det inddæmmede areal på ca. 600 tdr. land var Munkebo Kommune blevet ca. 20 procent større.

Projektet stødte på mange forhindringer undervejs, både juridiske og tekniske. Hovedproblemet var den nødvendige afvanding af regn- og smeltevand. Slusen og den ene mølle ved den nye yderste dæmning var helt utilstrækkelige. Da pengekassen var tom, kom inddæmningen på tvangsauktion i 1880. De nye ejere skaffede efterhånden den fornødne kapital til en tidssvarende mølle og en lang afvandingskanal.

Siden stormfloden i 1945, da Vigerødæmningen brast, har elkraft afløst vindkraft i et pumpehus tæt ved slusen øst for Lindø. I dag administreres inddæmningen af lodsejerforeningen ”Dræby Landvindingslag”.