Kloeverstierne

Kløversti | Kampen mod sandrevlen

Foto: kerteminde kommune

En kamp der skulle komme til at strække sig over fyrre år. I 1798 pålagde regeringen købstæderne, at oprette havnekommissioner.

Af midler disponerede man i Kerteminde over havne- og bropengene. Problemet var hvad man skulle gøre ved sandrevlen, der lå omtrent 450 meterfra skibsbroen, og hvor der ved daglig vande kun var halvanden meters dybde. Sandrevlen havde altid været der, men den syntes at være vokset her frem mod 1800, og samtidig var skibene blevet større, og det gjorde det uoverkommeligt at losse og laste dem med pramme, mens de lå ude på reden.

Man startede med en mudderpram, men indsatsen var nyttesløs. Stærke østenstorme sendte på ny sand ind over revlen. I 1802 afsluttede man et 80 meterbolværk mod nord. En stærk isskruning senere på vinteren ødelagde store dele af bolværket. I 1818 blev bolværket forlænget med 70 meter.

I 1799 besluttede havnekomissionen i Ker

teminde, at havn og sejlrende skulle uddybes, så også store skibe kunne komme ind til skibsbroen. Efter mange fejlslagne og kostbare forsøg fik man i 1830’erne bygget stenmoler så langt ud, at man fik skabt mere strøm i indløbet. I 1840’erne forlængede man molerne yderligere, så at strømmen fik den nødvendige kraft

Med afslutningen af molebyggerierne i 1840’erne fik man begrænset problemet med sandrevlen. Sandet kunne spules igennem det smalle sund. Noget blev aflejret og dannede middelgrunden ved Langebro. Senere blev det til øen Melen. Det omfattende molebyggeri skabte rammerne for den kommende erhvervshavn.