Kloeverstierne

Kløversti | Kirke og kirkeplads

Foto: kerteminde kommune

Når man går op ad Fjordvej med de mange karakteristiske, lave sammenbyggede huse og har passeret den tidligere landevej til Kølstrup, har man kirken på venstre hånd. 

Der er mange dramatiske begivenheder knyttet til Munkebo Kirke, hvis oprindelse fortaber sig i romansk tid 1100-1250. Kirkens svære vesttårn kan føres tilbage til omkring 1500. Den øverste del af det oprindelige tårn var opført i bindingsværk. Omkring 1700 blev det imidlertid bygget om, men tårnets pyramidetag, som det kendes i dag, er fra begyndelsen af 1800-tallet. Skibets nordvæg består dels af en romansk kampestensmur, dels den gotiske forlængelse der i dag ses som en kombination af granitkvadre og teglstensbånd.

I haverne bag husrækken over for kirken er der gjort omfattende skeletfund. Forklaringen er at området under Karl Gustaf krigen 1657-60 blev byens nødkirkegård. I det sene efterår 1659 opholdt den svenske hær på Fyn sig ved kirken i dagevis - 5.000 mand, alle med hest - og bagefter Hans Schacks danske hær, efter landsættelsen ved Kerteminde, med 6.200 mand, 2.700 heste og 28 kanoner. De lave kuldegrader og den megen trampen gjorde kirkegården ubrugelig til dens egentlige formål, men nedkulingen af døde sognefolk og soldater i en massegrav blev den praktiske udvej.

Under samme for egnen ødelæggende krig gravede præsten, Claus Hansen Nakskov, kirkens hellige kar og sit eget sølvtøj ned på præstegårdens jord, så da svenskerne hjemsøgte præstegården, fandt de intet af værdi. Svenskerne forsøgte at få præsten til at tale og drev ham derfor ud i hans egen fiskedam, hvor han druknede uden først at have røbet gemmestedet. I 1842 blev den brutale hændelse genopfrisket, da to gårdmandssønner fandt skatten - blandt andet to sølvpokaler - på gammel præstegårdsjord ved Dræby. Samme år som skatten blev fundet, brændte alle bygninger på kirkepladsen i Munkebo ned, men kirken slap. Hospitalet, præstegården, den gamle skole og Møkærgård samt 13 andre huse på Fjordvej blev flammernes bytte, og 24 familier blev husvilde.

På kirkepladsen ses, med infotavle på dansk og engelsk, en stiliseret træskulptur af præsten, udført i 2009 af en palæstinensisk flygtning, Remaz Al-Araj, og indviet samme år.