Kloeverstierne

Kløversti | Lindøbyen

Foto: kerteminde kommune

Grundstenen til de første huse i det, der kom til at hedde Lindøbyen, blev lagt i sommeren 1958, og populært sagt opførte man i alt 900 huse på 900 dage. Det passer ikke helt, men stærkt gik det.

 Faktisk byggede man kun 816 statslånshuse i perioden 1958 til 1964, og i 1971-72 blev der bygget yderligere knap 100 rækkehuse i Toften.

Allerede i begyndelsen af 1959 var de første værftsboliger klar til indflytning. Boligerne blev opført på de oprindelige marker nord for det gamle bonde- og fiskersamfund Munkebo, der hidtil havde været koncentreret langs Fjordvej og Nørregade. Flere gårde blev opkøbt og nedlagt for at skaffe de fornødne arealer til Lindøbyen, og på samme måde, som bydelen tog navn efter værftet, fik stamvejene navn efter de nedlagte gårde for eksempel ”Solbakken” og ”Rosendalen”.

Der blev etableret fire stamveje og ud fra dem et stort antal vænger med forskellige boligtyper. Tættest ved centret blev der bygget lejligheder i to etager, i Nyhøjen blev der bygget toetagers rækkehuse og øverst i Solbakken blev der etableret et særligt område med ”store” fritliggende funktionærboliger med muret garage. De øvrige boliger var en blanding af dobbelthuse, rækkehuse og enfamiliehuse - alle i et plan og alle på 100 kvadratmeter, men af forskellige boligtyper.

Kun for Lindø-folk

Flere af boligtyperne var tegnet af Ejendomsselskabet Lindøs arkitekt og var kopier af husene, der tidligere var opført på værftets arealer i Odense, men i Munkebo blev der også opført et større antal såkaldte HA-MA huse - et elementhus-system udviklet af entreprenør Martin Nielsen, Hobro.

To kileformede plantebælter løber parallelt med stamvejene Solbakken og Rosendalen og giver bydelen det grønne ”look”. Øverst i bebyggelsen er der udsigt til Odense Fjord, og fra mange boliger længere nede ad bakken er der udsigt mod syd til Kertinge Nor. Der er desuden skabt variation i bebyggelsen ved, at de forholdsvis mange ens boliger er placeret forskelligt på grundene. Nogle ligger tæt på gadeplan, andre er trukket tilbage eller ligger skråt placeret i forhold til gaden, og endelig er nogle placeret i klynger, der kranser små grønne arealer.

Oprindelig blev de mange boliger i Munkebo opført for at tiltrække arbejdskraft til Lindøværftet, og tilflytterne blev tilbudt boligerne på fremlejekontrakter udformet af Lindøværftet. Med andre ord: intet arbejde, ingen bolig. Senere fik boligerne mindre betydning for værftet, og man begyndte gradvist at leje ud til alle interesserede, og endnu senere begyndte man at sælge ud af boliger. I første omgang gjaldt det rækkehusene i Toften og Nyhøjen, senere spredte enkelthuse i bebyggelsen, men i 2008 solgte man de resterende 500 enfamiliehuse til en nystiftet andelsboligforening, A/B Lindøhusene. Lejlighederne ved Bycentret og langs Lindøalleen blev solgt til et privat udlejningsfirma, og er i dag ejet af Barfoed Group.

Næsten sideløbende med disse handler blev Lindøværftet og Lindøbyen af Kulturarvsstyrelsen udpeget som nationalt industriminde, fordi by og værft på det samfundsmæssige plan var et godt eksempel på industrier, der etablerede nye fabrikssamfund i tidligere landkommuner.