Kloeverstierne

Kløversti | Mosen/byparken og jættestuerne

Foto: kerteminde kommune

De 2 jættestuer

De såkaldte jættestuer, på ældre generalstabskort kaldt ”jyndovne”, er fra yngre stenalder eller bondestenalderen, og afløste dysserne som begravelsespladser. Jættestuerne er gravhøje, hvis kammer og adgangstunnel skjuler sig under en jordhøj.

De adskillige tusind jættestuer, hvoraf størstedelen desværre er gået til i tidens løb, blev alle konstruerede i løbet af et par hundrede år, fra ca.3200 f. K. og frem. Disse to jættestuer blev undersøgt i 1917, hvor man fandt knogler efter flere døde personer samt flintøkser, pilespidser, flintflækker, ravperler og mange skår fra udsmykkede lerkar. Højene har selvfølgelig i sin tid ligget i det åbne landskab, men befinder sig nu i et grønt område i Munkebos industrikvarter. De to høje blev af Nationalmuseet for få år siden gjort tilgængelige for publikum, og hele området indhegnet med adgangslåger fra begge sider.

Tørvemosen

Tørvemoser er oprindeligt lavtliggende, vandfyldte arealer, der groede til og blev så iltfattige, at de sammenpressede plantedele blev til tørv. Som supplement til det sparsomme brænde – for der var i perioder akut mangel på skovtræ – var den tørrede tørvemasse helt fra oldtiden et udmærket opvarmningsmiddel.

Skov- og mosemrådet syd for ruten er en sådan tørvemose, hvor både Munkebo- og Dræbymænd har gravet tørv gennem århundreder, for Dræbyfolkene havde ingen tørvemose selv. Tørvegravning foregik i den tidlige sommer og var ikke risikofrit. Der kunne godt opstå uenighed mellem mændene fra de to byer, ofte på grund af mangelfuld hegning, så kreaturerne druknede. Efter udskiftningen i 1797 blev mosen omhyggeligt opmålt og opdelt i lange smalle strimler. Man regner med at en husstand havde brug for adskillige tusind tørv om året, og da præsten og degnen fik hhv. 14 og 20 lodder, har de haft brug for mere. Degnen skulle jo varme skolestuen op.

Under verdenskrigene var der akut mangel på fossile brændstoffer, så sidste gang der blev hentet tørv her, var under 2. verdenskrig. Dele af gravearbejdet var nu blevet industrialiseret, men mange steder foregik det stadig på den gammeldags facon.

Tørvemosen groede i tiden efter til, men i 2014-15 er den, takket være midler fra Lokale og Anlægsfonden, A. P. Møller Fonden og Kerteminde Kommune ved at blive ændret til et spændende natur- og aktivitetsområde. Arbejdet forventes færdigt i oktober 2015.