Kloeverstierne

Kløversti | Munkebo Bakke

Foto: kerteminde kommune

Egnen blev skabt
Munkebo bakke blev skabt af gletsjere under den seneste istid og er begunstiget fra naturens side med vand på stort set alle sider.

Området, også Munkebo Bakke, fik sit nuværende udseende under den seneste istid for 12.- 15.000 år siden, hvor gletsjerne efterlod store mængder materiale, ler og grus der i dag ligger som et buet bakkedrag mellem Odense og Kerteminde fjorde. Den meget stejle del af bakken på nordsiden er resultatet af at den såkaldte storebæltsgletsjer fra sydøst brat stoppede her og dannede hvad der i fagsproget benævnes en endemoræne. I forbindelse med udgravninger til Lindøværftet i 1958 gravede man adskillige meter direkte ned i egnens tilblivelseshistorie, og frem dukkede en række store såkaldte skuresten, mærket af passerende klippestykker indkapslet i gletsjernes ismasser. 37 af de oprindeligt 949 fundne skuresten kan i dag ses i to gårdhaver ved plejecentret ”Troelskær” på Lindøalleen, mens resten blev efterladt på fundstedet

Kerteminde Fjord og Noret
Som en bred flod slynger Kerteminde Fjord og dens inderste del, Kertinge Nor, sig ind i landet. Den er kaldt en af Danmarks smukkeste inderlavninger.

I Vikingetiden og Middelalderen var der livlig skibstrafik i farvandet. Det var i de åbne bælter en risikabel affære, men Munkebo lå nogenlunde beskyttet inde i fjorden. Som en ekstra sikkerhed etableredes dog en såkaldt undervandsspærring af pæle rammet ned i bunden tværs over fjorden lidt vest for den lille ø, Skålholm. Spærringen kom for dagen i 1996 da arkæologer optog 3 pæle fra fjorden, den ældste fra Vikingetiden, den yngste fra begyndelsen af 1200-tallet.

At vi overhovedet kan nyde synet af fjorden og noret er en historisk tilfældighed. For efter krigen i 1864, under ”inddæmningsfeberen”, blev mange danske fjorde og vige tørlagt. Og samme skæbne var dele af den indre fjord og noret tiltænkt. Der forelå flere projekter i årene 1863-1874, og det sidste af disse, med en 9-fod høj dæmning med sluser fra Skålholm til Kertinge Mark, var ved årsskiftet 1874-1875 så godt som på plads. Men det blev Krigsministeriet som i 1876 satte en endelig stopper for planen. Nederlaget i 1864 spøgte, og Munkebotangen og Hindsholm var ved en eventuel ny krig så vigtige tilbagetrækningsområder at en tørlægning blev opgivet. 

Den historiske Munkebo Bakke
Den retskreds som omfattede Hindsholm og sognene syd for Kerteminde Fjord, hedder Bjerge herred. Og det er rimeligt at tro at det er den overalt iøjnefaldende Munkebo Bakke der gav det dets navn, for i Valdemar Sejrs jordebog 1231 hed det ”Bjerg herred”. I ældre tid støder man både på betegnelserne ”Munkebjerg” og ”Munkebo Bjerg”. ”Bjerg” var tidligere det almindelige ord for ”bakke”.

Lokalbefolkningen har altid søgt bakken ved særlige lejligheder. Men med de forbedrede transportmidler fra 1800-tallets slutning, blev bakken efterhånden et yndet udflugtsmål for også udensogns gående, cyklende og kørende i hestevogne og biler. På grundlovsdage holdtes her møder med taler og trængsel af udflugtsglade skolebørn med madpakker, og Skt. Hans aften brændes her stadig bål. Rekordstor var tilstrømningen, efter sigende omkring 1000 mennesker, da  John Christmas Møller talte her. Rekorden blev først slået i 2014, da den kongelige ballet var på besøg. 

Loddenhøj
Bakkens højde,58,4 m., bliver til mere i kraft af den imponerende bronzealderhøj som knejser her.

Den er fra meget gammel tid kaldt ”Loddenhøj”, d.v.s. en lådden, bevokset høj. Så her på højens top er også den 4. dimension, tiden, højst nærværende. Højen har givetvis altid haft en særlig status lokalt, for den midterste af Munkebos 3 bymarker i landsbyfællesskabets tid hed ”Loddenhøjs Mark”. Både dette, samt placeringen af et tårn på dens top omkring i 1890’erne kan måske forklare at den har undgået andre oldtidshøjes skæbne. Hvad den måtte gemme er overladt til fremtidens arkæologer. 

Bakkegården
Omkring 1880 flyttede en driftig gårdejer, Niels Hansen, sin ejendom, Bakkegården, hertil. Måske fordi han havde set nogle nye indtjeningsmuligheder. Naturen var blevet moderne, så datidens sommersøndagsturister havde fået øje på den skønt beliggende plet og ville også gerne have kaffe. Som nyvalgt sognerådsmedlem og -formand var det næppe svært for ham i 1882 at få restauratørbevilling i en allerede opført pavillon ved stuehusets nordende, hvor der også blev plads til lørdagsdans. Langt op i 1900-tallet var denne et yndet mål for specielt egnens unge. Gården ligger her stadig, men blev i 1959 købt af Ejendomsselskabet Lindø A/S, som i 2013 forærede den til Kerteminde Kommune. Den drives nu af den selvejende institution ”Munkebo Bakke”. 

Tårnet
Niels Hansen lod også opføre et tårn  på toppen af oldtidshøjen. Det skete formodentlig engang i 1890’erne. Det stod,6 m. højt, på et kampestensfundament med en indre vindeltrappe som adgang til toppen. Det har utvivlsomt skullet være en yderligere attraktion for de efterhånden mange besøgende. På toppens plateau blev der på et tidspunkt opsat en kikkert som aktiveredes ved møntindkast. I mange år tog man også entre for at komme derop. 

Restauranten
I 1939 kom en ny attraktion til over for tårnet, en restaurant i funkisstil, som yderligere bidrog til bakkens popularitet som udflugtsmål, hvad enten man ville nyde de stegte ål eller en kop kaffe med brød. Den blev indtil 1971 drevet af Niels Hansens efterkommere og havde sin storhedstid i 1940’erne og 1950’erne. I de sidste år gennemgik den nogle ydre ændringer inden den nedbrændte natten til 1. januar 1988. 

Det nye tårn
Tårnet var fredet og fremstod fra 1970’erne stærkt forfaldent, og restaurantens brand i 1987 satte yderligere skub i planerne om en gennemgribende istandsættelse af området. Det blev til virkelighed i begyndelsen af 1990’erne, da kommunen i kraft af en fondsgave på 1 million kroner kunne købe bakkeområdet af de daværende ejere og samtidig opføre et helt nyt tårn i samme højde som det gamle, dog nu med kobbertag, tegnet af den lokale arkitekt, Sander Hansen. I toppen ses kompasset rundt en keramikplade med markeringer af udsigtsmål, udført af den lokale keramiker, Finn Bjørnholt. I restaurantens tidligere have på sydskråningen hvor kun nogle enkelte trægrupper er bevaret, indrettedes en amfiteatralsk scene og en labyrint. Det nye tårn og området indviedes i august 1993 og blev i 2014 forsynet med en kraftig udsigtskikkert. 

Udsigten fra Tårnet
Under et af sine besøg i Kerteminde og på egnen beskrev Johannes V. Jensen Munkebo Bakke og udsigten derfra således: ”Fra Kerteminde syner Beltet med Kimming som et Hav, indenfor ligger Kerteminde Fjord og kroger sig ned i Kertinge Nor, bag en Landarm igen Odense Fjord med mange Kringelkroge, på Landevejen fra Odense oppe ved Munkebo svæver man som en Hængebro af Gårde og Sogne midt imellem tusind Søer …”.

Digteren er givetvis blevet inspireret oppe i tårnet, for når man står deroppe svæver man bogstaveligt talt højt over vandene. Begynder man i vest ses Lindøværftet, nu ”Lindø Industripark”  indviet i 1959, og ved siden af, Lindø Terminalen, en filial af Odense havn indviet i 1992 og udvidet i 2006. Bag Værftet anes en del af Odenses profil. Mod nordvest ligger Boels Bro havn, anlagt i 1968. I den vestlige ende af dobbelthuset til venstre for vejen var der toldpost fra 1912 til 1972. Herfra kunne toldopsynsmanden holde øje med skibsfarten fra Kattegat gennem ”Gabet” ved Enebæroddes fyr ind til Odense. I klart vejr kan man se Jylland, Endelave og Samsø.

Mod nordøst ses halvøen Midskov, og bag denne skyder Hindsholm med Fyns Hoved sig ud i Kattegat. Den højtbeliggende Stubberup kirke, et kendt sømærke, ses tydeligt, af kirkerne i Dalby og Mesinge dog kun toppen af tårnet. Højdedraget mod øst, hvor fællesantennemasten nu rager op, hedder ”Varehøj”. Som navnet antyder var det en bavnehøj, et sted hvor der med blus blev signalleret til andre bavnehøje når der skulle advares mod farer. Bag træerne ses toppen af Drigstrup kirke.

Mod sydøst er der udsigt til Asnæsværket ved Kalundborg, til Kerteminde og Storebæltsbroens pyloner. I syd ses Revninge kirke og på den anden side af noret Kølstrup kirke. Lidt til højre for denne skimtes herregården Ulriksholms tage.

Lindøværftet og det nye Munkebo
Mod sydvest gemmer det gamle Munkebo sig. Det var i 1950’erne et landsogn med ca.1200 indbyggere hvoraf en del ernærede sig helt eller delvist ved fiskeri. Men i løbet af ganske få år, fra omkring 1960, forvandledes  landsbyen drastisk, da A. P. Møller koncernen anlagde et værft ved den inddæmmede ø, Lindø. Og hertil kom 900 lejeboliger, Lindøbyen, og et moderne bycenter efter amerikansk mønster. Siden har store villakvarterer bredt sig på de tidligere marker, syd, vest og øst for byen. Munkebo var en selvstændig kommune til 2006 med et befolkningstal på ca. 6000.