Kloeverstierne

Kløversti | Munkenes bo

Foto: kerteminde kommune

Inden ruten går op mod det gamle Munkebo ad Fjordvej, som før 1962 var landevejen til Odense, følger her et kort rids af byens historie, som på nogle punkter er anderledes end andre landsbyers: 

Den er grundlagt af munke i den tidlige middelalder og havde frem til 1500-tallet en slags købstadsstatus med egen jurisdiktion, byfoged  og -segl. Hertil kommer at fiskeri grundet beliggenheden mellem to fiskerige farvande altid har været vigtigt som hel- eller bibeskæftigelse.  Munkebo var også til slutningen af 1500-tallet udskibningshavn for Odense.

Byen led hårdt under Karl-Gustaf krigen 1657-1659, hvor det næsten kom til et rytterslag ved kirken, men kom dog i løbet af de følgende århundreder på fode igen. Modsat Dræby blev udskiftningen af jorden i Munkebo gennemført som en såkaldt blokudskiftning.

I årene efter 1957 oplevede byen endnu en dramatisk ændring, da Lindøværftet blev anlagt, og i de følgende årtier gennemgik den en rivende udvikling med bolig- og institutionsbyggeri. Mange butikker, gårde og huse forsvandt og på få år voksede befolkningen i sognet fra omkring 1200 personer til oomkring 5000, hvilket blandt andet betød at byen fra 1970 til 2006 kunne beholde sin status som selvstændig kommune.

Det moderne Munkebo består i dag af resterne af den oprindelige fisker- og bondeby langs Fjordvej og Nørregade, samt lige nord herfor, Lindøbyen med butikscentret , og syd, nord og vest for disse de store parcelhuskvarterer, som groede frem fra midten af 1960’erne.

Bebyggelsen her, på grænsen mellem Munkebos og Dræbys ejerlav, lå helt til omkring 1960 afsondret fra Munkebo. Her lå sognets første egentlige fællesskole, hvor nu tankstationen er.

Ved fodgængerbroen ses det tidligere missionshus til højre og skråt overfor, Munkebo Skole, tidligere en af byens 3 skoler, men fra 2015 den eneste. Hvor autoværkstedet nu er, nå tidligere ”Møkærgård”, i 1961 nedbrændt af  Civilforsvaret i øvelsesøjemed. Nogle skridt længere oppe ad Fjordvej ses Munkebos første ”rådhus” (nr. 183), taget i brug i 1943, og lige på den anden side af Bycentervej det tidligere forsamlingshus (opført 1887). Når man kommer længere op ad Fjordvej, skal man lægge mærke til de mange, sammenbyggede huse, oprindeligt stråtækte, som ofte var beboet af fiskere eller andre jordløse familier.