Kloeverstierne

Kløversti | Østergårds Mølle

Foto: kerteminde kommune

Møllekrogen er en lille vig i den vestlige del af Kertinge Nor. Navnet hænger sammen med, at der på en 20 meter høj bakke få hundrede meter fra vandet i sin tid lå en mølle, ”Østergårds Mølle”.

Den første var en stubmølle, der blev rejst i 1740, og det var måske den samme, som stod helt til 1872, hvor den brændte. Den blev afløst af en ”hollandsk” mølle med et vingefang på 22 meter. I 1946 brændte også den, og den blev ikke genopbygget.

Møllekrogen er også interessant, fordi der i Vikingetiden kan have været et ”drag”, som er et slæbested for skibe. Odense Fjord gik indtil 1818 helt op til Kystvejen ved Fjordvej, hvorved afstanden mellem de to fjorde kun har været omkring 800 meter. For denne teori taler, at forleddet i bynavnet Dræby kan være opstået af ”drægh” (=drag). Ordet kan dog også betyde et smalt område eller en tange.  En anden teori siger, at slæbestedet lå tættere ved Munkebo Kirke, hvor terrænet er mindre kuperet.

Endelig er området ved Møllekrogen interessant, fordi der ved en udgravning af to jættestuer ved Kystalleen i 1927 fandtes flere kranier heriblandt to med trepaneringshul, et fra en mand og et fra en kvinde. Trepanering, som kendes fra mange kulturer i forskellige tidsaldre, er et indgreb, ved hvilket der opereres hul i kraniets top. Ideen med operationen var at reparere kranielæsioner eller lindresmerter. I Danmark kendes knap 20 af den slags kranier fra yngre stenalder, men kun dette fra en kvinde.

Resterne af jettestuerne ved Kystalleen kan stadig ses.