kløverstier

Kløversti | Rønninge Kirke & Rønningestenen

Kirken var i katolsk tid viet til Sct. Søren, kaldes derfor også Sct. Sørens Kirke.

Den er opført i 1200-tallet.

 

Kirken er om og udbygget flere gange. Flere steder kan man se rester fra tidligere versioner af kirken. Bl.a. udgør Syd- og nordmuren i det nuværende hovedskib grundplanen af den oprindelige kirke.

I katolsk tid skulle sideskibet have været brugt til at holde messe i.

Indtil 1870 var kirken kalket, men har siden stået med de oprindelige munkesten blotlagte.

Under et større istandsættelsesarbejde i 1991-92 blev der blotlagt en del gemte kalkmalerier. Mange helt utydelige, men de bedst bevarede er dog blevet fremdraget.

Fra omkrig 1600 til ca. 1850 brugte de skiftende ejere af Rønningesøgaard sideskibet som privat familiegravkapel.

I 1838 startede en strid om brugsretten til sidekapellet. Der var ikke længere plads til både kister og stole. Den ophørte først ved 1857 ved Hofjægermester J. J. Mylius død.

I hans testamente gjorde han ønsket gældende om at opføre et gravkapel for sin familie ”I en til Hovedgaarden Rønningesøgård tilhørende Lystskov”. Kapellet blev opført i 1859, og familiens kister blev hensat her. De resterende 38 kister fra kirken blev nedsat i den nye assistentskirkegård, der blev indviet i 1861.

Rønningestenen
Rønningestenen er en runesten fundet  i 1627. Skonvig fandt stenen i Rønninge "wdi en steen bro", hvortil den iflg. traditionen skulle være flyttet fra en "steenhoÿ".

Senere forsvandt den, idet kort tid før svenskekrigen i 1658 skulle stenen efter kongens ordre sendes til København, men ved krigens udbrud var den kun nået til Kerteminde, hvor den blev gemt, men genfandtes i 1852 i Kerteminde under nedrivningen af et hus, i hvis grund den var blevet indlagt. Den blev atter benyttet som grundsten i en anden bygning, hvorfra den imidlertid blev udtaget og anbragt på den gamle kirkegård i Kerteminde.

Der havde flere gange af Rønninge sogns beboere været gjort forsøg på at få stenen flyttet tilbage dertil, hvor den hører hjemme. Først i 1949 lykkedes det at få stenen tilbage til Rønninge. 5. maj-dagen 1949 i Rønninge fik derfor et særlig festligt og højtideligt præg, idet der på bylaugets initiativ og med stor tilslutning fra beboernes side blev rejst en 5. maj-sten, og ikke mindst fordi Rønninge-stenen efter 297 års ophold i Kerteminde atter blev rejst i sin hjemstavn. 

5. maj-stenen og Rønninge-stenen blev placeret på hver sin side af grundlovsegen i det lille anlæg foran kirkens indgang. Rønninge-stenen har siden haft andre placeringer, bl.a  til det lille anlæg øst for kirken. Men i 1982 blev stenen placeret i våbenhuset for at undgå videre forvitring

Teksten lyder:
”Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot, den rødskjoldede” lyder den nye læsning afRønningestenens indskrift

Hvem Elev var vides ikke, men på en høj i oplandet siges at have ligget en gravhøj, så måske!