Kloeverstierne

Kløversti | Rønninges historie

Foto: kerteminde kommune

Rønninge har været bosted for mennesker langt tilbage i tiden. Ved Vindinge å er der fundet rester fra et bosted 100 år f. Kr., og ved den nuværende præstegård fra et bosted omkring år 990 e. Kr. Fra denne tid - vikingetiden – har der til stadighed boet mennesker på dette sted.

 

Navnet Rønninge menes at være fremkommet af ordene rønja og inge. Rønja kan have været det oprindelige navn for Vindinge å, idet det kan betyde ”at stryge frem”. Inge har at gøre med et område, der tilhører en bestemt gruppe mennesker. Rønninge – vores by ved åen.

Rønninge er placeret midt i sognet med god adgang til de nødvendige ressourcer. Byen er placeret tæt ved engarealerne langs åen. Engarealerne har haft stor betydning som leverandør af hø – det nødvendige vinterfoder, og som græsningsarealer for kvæget. Gammellungmosen har strakt sig ind fra vest, og der har været store skovarealer imod syd og sydvest. Det har været nødvendigt at krydse åen for at komme til og fra agerjorden imod øst, hvilket er usædvanligt.

Den gamle landsby er bygget op omkring Rønninge Bygade og Gl. Skolevejs slyngede forløb. Specielt på det nord- sydgående stykke nær åen er det tydeligt, hvordan vejen passer sig ind efter terrænet, der falder ned imod åen.

De enkelte gårdes kvæg græssede samlet på det fælles overdrev, og kvæget blev morgen og aften drevet sammen på forten, som var en fast, tiltrampet plads midt i landsbyen. Kirken fra omkring år 1200, er sandsynligvis placeret på byens ”forte”.

Gårdenes kålhaver og markerne var hegnet ind, dels ved hjælp af gærder og hegn, dels af selve bebyggelsen, som afgrænsede gaden. Bebyggelsens placering bærer stadig præg af dette mønster, ligesom gærder, stensætninger, levende hegn og hække imod vejen stadig er væsentlige træk i landsbyen.

Der har været et gadekær, hvor det nuværende haveanlæg umiddelbart øst for kirken ligger.

Rønninge sogn er præget af udflytterbebyggelsen Røjerup, som i 800-900 tallet etableredes ved Bytoftegård, og siden flyttede mod øst og grundlagde Rønninge by.

Røjerup er nu helt omsluttet af stationsbyen Langeskov. Mod vest er hovedgården Rønninge Søgård flyttet ud omkring 1300 tallet.

Rønninge Søgård er en lille hovedgård, som helt op til 1750 har haft jorderne liggende spredt blandt bøndernes agre. Endvidere er der møllerne Bierne Mølle, Mellem Mølle og Holts Mølle.

Igennem en lang årrække, fra omkring 1500 til 1700, har der været ca. 22 gårde i byen. I samme periode skete der en stærk stigning i antallet af husmandssteder, således at der omkring år 1700 var ligeså mange husmandssteder som gårde. Husmændene gik på hoveri for hovedgården, var daglejere for bønderne og udførte forskelligt håndværk som vævning, træskomageri m.v.

Udskiftningen af gårdene i Rønninge fandt sted i 1801, overvejende som en stjerneudskiftning, hvor markerne stråler ud fra byen som egerne på et hjul. Ca. halvdelen af gårdene flyttedes ud af byen på hver deres blok jord. Stjerneudskiftning er langt billigere end blokudskiftning med tilhørende udflytning af gårde.

Fra bogen Langeskov kommune 1968-1969

Rønninge. I året 1313 benævnt Ryninge. Byen kan gennem runestenen – Rønningestenen - som i dag står i våbenhuset i Rønninge kirke føre sin historie tilbage til bronzealderen. Teksten fortæller: ”Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot med det røde skjold”.