Kloeverstierne

Kløversti | Runddyssen på præstegårdsmarken

Foto: kerteminde kommune

Af Danmarks oprindeligt omkring 30.000 langdysser og runddysser eksisterer et par tusinde stadig: De blev alle anlagt i løbet af 2-300 år fra ca. 3500-3200 f. K., under den såkaldte tragtbægerkultur i den sidste periode af stenalderen, som kaldes yngre stenalder eller bondestenalderen.

Dysserne er altså på alder med de første ægyptiske pyramider, og kan opfattes som monumenter over de første danske bønders fælles indsats. For et vældigt arbejde har det været at slæbe og rejse disse enorme sten, som lå spredt i landskabet efter istiden, og landets dengang sparsomme befolkning gør det endnu mere imponerende. Forskerne er ret uenige om både dyssernes helt præcise funktion som begravelsesplads og om de var dækket af jord eller fritstående. Meget tyder dog på det sidstnævnte.

Runddyssen, af Nationalmuseet i 1884 også betegnet ”Lindely Øst”, består af 7 bevarede vægsten og en dæksten, som, meget specielt, er fyldt med naturskabte huller.

Dysserne afløstes som begravelsespladser af de overdækkede jættestuer, som også er meget synlige i landskabet. En fælles betegnelse for både dysser og jættestuer er storstensgrave.